How I Met Your Mother: Det ser skidt ud for Barney og Robin

Neil Patrick Harris, der spiller Barney Stinson i How I Met Your Mother, løfter nu lidt af sløret for hvordan fremtiden ser ud for Barney – ikke mindst i forhold til Robin, som han muligvis forsøger at finde sammen med igen.
Spoiler advarsel!
For i et interview med tvline.com siger Neil Patrick Harris, at udsigterne for et forhold mellem Barney og Robin, spillet af Cobie Smulders, er dårlige.
– Barney og Robin er et godt par, indrømmer Harris, og forklarer:
– Jeg tror der er lidt langdistance spændinger mellem de to lige nu, men jeg tror ikke de ender med at finde sammen. I hvert fald ikke i nogen nær fremtid, siger Neil Patrick Harris.
Da vi forlod vennerne i New York efter sæson  6 havde Barney fundet en ny pige i Nora, men han er ikke i et fast forhold længe, siger Neil Patrick Harris, som lover, at vi også får Barney at se som ladykiller i den nye sæson 7 af How I Met Your Mother.
– I sæson seks udviklede Barney sig på det emotionelle plan, i sæson syv af How I Met Your Mother bliver der igen fokus på udviklingen i de nedre regioner, siger Harris.
How I Met Your Mother sæson 7 får premiere i USA den 19. september. Da vi forlod sæson seks så det ud som om Barney var ved at blive gift – den cliffhanger bliver der hurtigt fuldt op på i den nye sæson, lover folkene bag serien.