Justified vender tilbage med helt ny syvende sæson

Timothy Olyphant vender tilbage til rollen, der skabte hans karriere, i en helt ny stand-alone sæson af serien Justified, der får otte afsnit. Se traileren til Justified: City Primeval her.

Justified vender tilbage med helt ny syvende sæson
Timothy Olyphant er tilbage som Raylan Givens i en helt ny sæson af Justified (C) FX

Timothy Olyphant vender tilbage til rollen, der skabte hans karriere i en helt ny stand-alone sæson af serien Justified, der får otte afsnit på Disney+. Se traileren til Justified: City Primeval her.

I Justified spiller Olyphant Kentucky-betjenten Raylan Givens, der har ry for at skyde først, og bede banditterne om at rækken hænderne op bagefter.

Men der er også behov for en hårdfør og kontant betjent i de små amerikanske sydstatsbyer, hvor ulovlighederne hober sig op, og hvor familien Crowder, ført an af Walton Goggins, hele tiden leder efter lyssky forretninger. Det er otte år siden Justified lukkede og slukkede, men nu er Olyphant tilbage i den gamle rolle - men situationen er helt ny.

En sheriff tager ind til byen i Justified: City Primeval

I den nye syvende sæson af Justified rykker handlingen fra landlige omgivelser i Kentucky og til storbyen. Derfor hedder sæsonen også Justified: City Primeval.

I sæson syv af Justified følger vi Raylan Givens til Detroit, i jagten på en mystisk morder, spillet af Boyd Holbrook. Skaberne af den nye sæson kalder sæsonen en eksistentiel udvikling af Raylan-figuren, der begynder at indse, at han ikke kan jage mordere for evigt, og at han begynder at løbe tør for tid til at få et forhold til sin teenagedatter.

Der kan komme endnu en sæson af Justified

Skaberne håber at lave endnu en sæson, efter den kommende syvende, men de venter lige nu på at se om publikum stadig er sultne efter mere Raylan Givens. Men et langt stykke henadvejen er det den samme Givens, som vi kender fra de første seks sæsoner af Justified.

Med al mulig respekt til vores oprindelige rollebesætning, som jeg elsker og savner, så var det en virkelig sjov oplevelse at være sammen med den her nye besætning, samtidig med at jeg følte, at vi viderefører vores gamle show. Det føles som vi er midt i et sweet spot. Men hvad ved jeg, det kunne blive en total fiasko, siger Timothy Olyphant til The New York Times.

Justified: City Primeval kommer formodentlig på Disney+

Justified fik premiere i 2010 og løb over tvskærmene i seks sæsoner, inden Timothy Olyphant begyndte at fokusere på aner projekter. Den nye syvende sæson af Justified får premiere på den amkeriaksne tvstation FX den 17.juli, og forhåbentlig når den også til Danmark.

Opdatering: Justified: City Primeval kommer på Disney+ den 6. september, 2023.

I USA kan serien ses på streamingtjenesten Hulu, som primært er ejet af Disney. Så med lidt held kan vi se frem til Justified: City Primeval på Disney+ inden alt for længe.