Tina Fey

Dramaserien Homeland blev igen den store Golden Globe vinder

I nat blev de præstigefyldte Golden Globe priser uddelt i Hollywood. Der var priser til både de bedste tverier og de bedste film.

Værterne ved årets uddeling er selv tvstjerner. Det var nemlig de to komikere Tina Fey og Amy Poehler, der begge brød igennem i sketch-showet Saturday Night Live, og de har nu hver deres komedieserie. Tina Fey skriver og spiller hovedrollen i 30 Rock, mens Amy Poehler har Parks And Recreation.

Ved den seneste uddeling var det dramaserien Homeland, der løb med de store priser og det samme skete i nat. For Homeland fik både prisen for bedste dramaserie, og priser til de to hovedrolleindehavere, Claire Danes og Damian Lewis.

På komediefronten har Modern Family labbet priser i sig de sidste par år. Men nu er stimen brudt. For vinderen af den bedste komedieserie gik i går til HBO komedien Girls, der er skrevet og instrueret af den bare 26-årige hovedrolleindehaver Lena Dunham. Dunham tog også prisen for bedste kvindelige skuespiller i en komedieserie.

Hvem vandt hvad?

Se alle de nominerede og vinderne i tvkategorierne ved årets Golden Globe uddeling her

Bedste dramaserie
Breaking Bad
Boardwalk Empire
Downton Abbey
Homeland - Vinder
The Newsroom

Bedste skuespillerinde i en dramaserie
Connie Britton (Nashville)
Glenn Close (Damages)
Claire Danes (Homeland) - Vinder
Michelle Dockery (Downton Abbey)
Julianna Margulies (The Good Wife)

Bedste skuespiller i en dramaserie
Jeff Daniels (The Newsroom)
Jon Hamm (Mad Men)
Damian Lewis (Homeland) - Vinder
Steve Buscemi (Boardwalk Empire)
Bryan Cranston (Breaking Bad)

Bedste komedieserie
The Big Bang Theory
Episodes
Girls - Vinder
Modern Family
Smash

Bedste skuespillerinde i en komedieserie
Zooey Deschanel (New Girl)
Julia Louis-Dreyfus (Veep)
Lena Dunham (Girls) - Vinder
Tina Fey (30 Rock)
Amy Poehler (Parks and Recreation)

Bedste skuespiller i en komedieserie
Alec Baldwin (30 Rock)
Don Cheadle (House of Lies) – Vinder
Louis CK (Louie)
Matt LeBlanc (Episodes)
Jim Parsons (The Big Bang Theory)

Tina Fey og Alec Baldwin fortsættter: 30 Rock får endnu en sæson

Tina Feys komedie 30 Rock, der har Alec Baldwin og hende selv i hovedrollerne, får endnu en sæson. Men så slutter det også med en time-lang finale næste forår.

Der har været en del tovtrækkeri om fremtiden for komedieserien. Alec Baldwin har således været tilbageholdende med at underskrive en ny kontrakt med serien, og seertallene er ikke hvad de har været. Men tvkanalen NBC vil alligevel give 30 Rock en mulighed for at slutte ordentligt af.

I denne sæson debuterede 30 Rock først lige efter nytår, frem for efter sommerferien. Men det bliver lavet om til næste sæson. 30 Rock skal vises hele efteråret hver torsdag aften, sammen med komedierne The Office, Parks And Recreation og Up All Night.

Dog  har tvkanalen NBC ikke meldt ud, om den sidste sæson får fuld længde, altså 22-24 afsnit, eller der bliver tale om en kortere finaleomgang.

Det var NBC chefen Robert Greenblatt som fremlagde planerne for den kommende sæson. Og han sagde samtidig, at kanalen håber at kunne blive ved med at arbejde sammen med 30 Rock skaberen Tina Fey i mange år endnu, skriver nyhedsbureauet AP.

Officielt: 30 Rock, Parks and Recreation, The Office og Community fortsætter

Efter længere tids spekulation om alle fire seriers fremtid, er det nu officielt, at du også efter sommerferien kan glæde dig til komedierne 30 Rock, Parks and Recreation, The Office og Community.

30 Rock har været på vippen efter markant faldende seertal, der på det sidste afsnit kun lige nåede over tre millioner amerikanske seere. Men alligevel har NBC valgt at give 30 Rock mulighed for at få rundet serien ordentligt af, dog kun med en forkortet sæson på 13 afsnit. Det skriver Tvguide.com.

Der har som nævnt været en del mediedebat omkring seriens fremtid, ikke kun på grund af den dalende seer-interesse. I sidste måned begyndte af seriens store stjerner, Alec Baldwin, således at tweete om, at han var glad for at slippe væk fra NBC i tide. Det satte for alvor gang i den diskussion, der nu kan forstumme med den forlængelse af serien, der også giver os 30 Rock sæson 7. Mere om postyret her.

Amy Poehler spiller Leslie Knope i Parks and Recreation.

Også Parks and Recreation er blevet forlænget med yderligere en sæson, seriens femte. Efter en spændende afslutning på seriens fjerde sæson, der har handlet rigtig meget om Lesley Knopes valgkamp, kan holdet bag serien nu for alvor begynde at arbejde frem imod endnu en sæson.

Ifølge Tvline.com er komedien nemlig blevet forlænget med en Parks and Recreation sæson 5 på i alt 22 afsnit.

På papirfabrikken Dunder Mifflin har der i særklasse været gang i både spekulationer og rygter i denne sæson. Siden seriens store stjerne Steve Carell forlod The Office efter sidste sæson, har der været massevis af historier om både spin-off serier, lave seertal, skuespillerflugt og lukning af serien.

Alt det er dog nu fortid, da The Office ifølge Zap2it nu officielt er forlænget med en sæson 9. Der sker efter at stjernerne John Krasinski, Ed Helms og Jenna Fischer tidligere på ugen forlængede deres kontrakter med serien, så de også omfattede The Office sæson 9.

Endelig er også Community efter en mere end almindeligt turbulent sæson nu også officielt forlænget med en fjerde sæson. Efter en længere pause midtvejs på sæsonen efter faldende seertal, vendte serien efter jul tilbage til fremgang og masser af omtale, blandt andet sikret af Chevy Chase, der pludselig kom med en drastisk kritik af sin rolle i serien og serien i sin helhed. En kritik han dog trak tilbage få dage senere.

Uanset, så er kan du nu glæde dig til endnu 13 afsnit med The Greendale Seven i Community sæson 4.

Der er i det hele taget rigtig godt gang i forlængelserne af de amerikanske tvserier lige nu. Blandt andet er også Private Practice, Apartment 23, Up All Night, Whitney, Body of Proof, Last Man Standing, Parenthood, Law & Order: SVU, Smash, Grimm, Nikita, Gossip Girl, Castle blevet forlænget med yderligere en sæson.

12 tvserier på vippen – se listen

Lige nu overvejer alle de amerikanske tv-kanaler og netværk, hvilke serier der skal fortsætte i næste sæson og hvilke der skal lukkes ned efter den nuværende.

Tvserie.dk giver dig her et overblik over en række af disse serier samt et bud på, hvilke serier du også kan glæde dig til efter sommerferien og hvilke du godt kan forberede dig på at vinke farvel til ganske snart.

30 Rock:

På trods af at både Tina Fey og Alec Baldwin fornylig har forlænget deres kontrakter med NBC, er det ikke 100 procent sikkert, at du også får 30 Rock sæson 7. Baldwin har fornylig skrevet på Twitter at han forlader NBC i rette tid, hvilket Tina Fey dog nedtonede uden dog at udelukke et stop. NBC elsker serien og kritikerne elsker serien – men seerne svigter.

Vores bud: der kommer en sæson mere af 30 Rock, men så er det også slut.

Alcatraz:

Fox har fornylig droppet Terra Nova, men holder fortsat liv i Fringe. Seertalsmæssigt har Alcatraz skuffet en smule, især i slutningen af sæsonen. Men J.J. Abrams, der udover netop Fringe også er manden bag blandt andet LOST, har en stor stjerne hos Fox.

Vores bud: Alcatraz er på vippen, men vi tror serien bliver forlænget. Bliver seertallene ikke forbedret i den nye sæson, er det slut.

Community:

Efter tre måneders pause vendte Community i sidste måned tilbage til rekordhøje seertal. Dog skal komedieserien slås om pladsen i et stærkt NBC lineup med blandt andet Parks and Recreation og 30 Rock – og ikke mindst en række spændende pilotprojekter, blandt andet komedieserien 1600 Penn, der handler om livet i Det Hvide Hus.

Vores bud: Community fortsætter endnu en sæson efter et flot comeback. Muligvis bliver det dog uden Chevy Chase, der fornylig var ude med en harsk kritik af serien.

Cougar Town:

Venner stjernen Courtney Cox’s komedieserie Cougartown hænger lidt i bremsen. Efter otte måneders pause, som ABC-seriens skaber Bill Lawrence brugte til at få serien bragt tilbage til rødderne og ikke mindst skabe noget mere medieopmærksomhed omkring serien, fik Cougar Town alligevel rekordlave seertal og kritikerratings, da den vendte tilbage til skærmen. Tal, der ikke er steget siden returen.

Vores bud: Cougar Town er færdig. To af hovedrolleindehaverne ,Dan Byrd og Josh Hopkins, har allerede booket nye serier til efteråret.

CSI: Miami:

Den efterhånden legendariske krimiserie med mesteren af one-liners, David Caruso, i spidsen er elsket af CBS. Serien, der lige nu kører på sin tiende sæson trækker gennemsnitligt omkring 10 millioner seere pr. afsnit, hvilket formentlig havde været alt rigeligt, hvis serien blev sendt på et mindre netværk. Men hos CBS er 10 millioner ikke noget, der automatisk giver en ny sæson.

David Caruso og de klassiske solbriller, der ryger af og på et par gange i hvert afsnit af CSI: Miami.

Vores bud: CSI: Miami sæson 10 er allerede afsluttet, og sidste år skulle vi helt hen midt i maj, før CBS forlængede serien. Det tror vi sker igen i år: CSI: Miami får en sæson mere.

CSI: NY:

Står i samme situation som sidste år, hvor ingen på serien vidste, om de var købt eller solgt. CSI: NY trækker stadig omkring 10 millioner seere pr. episode, et tal der har ligget stabilt de seneste år. Men er det nok til at få endnu en sæson på et stort netværk som CBS? Ligesom det var tilfældet med CSI: Miami måtte holdet på CSI: NY sidste år vente helt indtil midt i maj med at få besked om fremtiden.

Vores bud: CSI-brandet er ikke helt så suverænt som for et par år siden og vi tror, at en af serierne bliver lukket. Vores bud er derfor, at CSI: NY ikke får lov at fortsætte.

Fringe:

En favoritserie fra Fox, der dog har været tæt på at blive lukket de sidste par år. Lukningen af den dyre Terra Nova samt House giver måske luft i budgetterne til endnu en omgang Fringe.

Vores bud: Fringe får en sidste sæson.

The River:

Rygterne går på, at ABC forsøger at afsætte serien til et andet netværk, på samme måde som Fox (indtil videre forgæves) har forsøgt det med Terra Nova. Netflix, der også viste interesse for Terra Nova, skulle angiveligt være interesserede. Under fire millioner seere fandt det værd at bruge tid på at se sæsonfinalen i marts måned – ikke godt nok.

Vores bud: Det bliver desværre ikke til mere end en enkelt sæson for The River.

Pan Am:

Pan Am startede forrygende ud med mere end 11 millioner seere, der ville tjekke 1960′er serien ud, måske fordi Mad Men er så populær. Men til trods for stewardesser, spioner og meget andet godt, er det kun gået ned ad bakke for Pan Am siden den flotte premiere. Sæsonen endte endda med at blive forkortet, næppe et godt tegn.

Vores bud: Pan Am bliver ikke forlænget.

Parks and Recreation:

Komedieserien Parks and Recreation, der er skabt af folkene bag The Office, har haft en fin fjerde sæson med en lang stribe gæstestjerner, blandt andet Louis C.K., Will Arnett, Megan Mullally, Dan Castellanetta og Paul Rudd, og det ligger lidt i luften, at serien ikke stopper her. Endnu har NBC dog ikke meldt noget ud, hvilket har fået flere amerikanske medier til at tvivle på seriens fremtid.

Parks and Recreation spås gode chancer for endnu en sæson.

Vores bud: Her på tvserie.dk er vi dog ikke i tvivl og glæder os til Parks and Recreation sæson 5 efter sommerferien.

Touch:

Kiefter Sutherlands comeback til serieverdenen efter hans massive verdenssucces med 24, har fået en fin start. Til trods for et større dyk i seertal siden premieren i marts har serien klaret sig ganske godt. Til Touch’s fordel tæller også, at 20th Century TV, der laver serien, har investeret stort i den og allerede har solgt den til mere end 30 lande. Dog er Sutherland en megastjerne, det kan blive svært at holde på.

Vores bud: Touch fortsætter også næste sæson.

Two and a Half Men:

Komedieserien, der i mange år var USAs mest sete, har genvundet lidt af sit momentum, efter stjernen Ashton Kutcher fra starten af den nye sæson tog over efter Charlie Sheen. CBS og Chuck Lorre har endnu ikke officielt forlænget serien, men både Ashton Kutcher og de to andre hovedrolleindehavere, Angus T. Jones og Jon Cryer, har meldt ud, at de meget gerne vil fortsætte serien.

Vores bud: Two and a Half Men fortsætter også efter sommerferien

 

Kilde: Tvguide.com, tv.ign.com, hollywoodreporter.com

Alec Baldwin forsikrer: Jeg bliver på 30 Rock endnu et år

Komedieserien 30 Rock er i gang med sin sjette sæson, og det seneste års tid har hovedrolle indehaver Alec Baldwin luftet tankerne om, at finde på noget andet at lave.

Men nu forsikrer Baldwin, at han også vil være at finde på 30 Rockefeller Plaza efter sommerferien. Såfremt Tina Fey-serien altså får endnu en sæson på tvkanalen NBC. Det skriver The Hollywood Reporter.

For i mandags talte Alec Baldwin med journalister ved The National Press Club. Der gjorde han det klart, at han har planer om at opfylde sin kontrakt, der altså binder ham til endnu en 30 Rock sæson.

Men derefter er det med stor sandsynlighed slut, fortalte Baldwin. På sin twitterprofil uddybede han efterfølgende ved at skrive:

- Så vidt jeg ved vender 30 Rock tilbage næste år. Men alting forandres. Nye serier. Nye mennesker.

Den seneste tid har Baldwin i flere omgang luftet sine tanker om at forlade serien – også før kontraktudløb. Men den snak skulle at så være lukket nu. Så med mindre serien ikke formår at blive forlænget med en syvende sæson, så kommer vi også til at se Alec Baldwin som tvchefen Jack Donagy i 30 Rock næste år.

Community-stjerne skal være med i live-udgave af 30 Rock

Den 26. april vil komedieserien 30 Rock, med Alec Baldwin og Tina Fey, for anden gang blive sendt live på kanalen NBC. Og i den anledning får serien besøg af Donald Glover, der normalt spiller Troy i komedien Community.

Det er meningen, at Donald Glover skal spille en ung udgave af en anden 30 Rock stjerne, Tracy Morgan, i live-afsnittet. Før Glover fik jobbet på Community var han i en periode ansat som forfatter på 30 Rock, hvor han også var med til at vinde en Emmy, så man må gå ud fra han kender serien godt.

Det er anden gang 30 Rock forsøger sig med at sende et afsnit live, frem for at have det optaget på forhånd. Ideen kommer fra Tina Fey, der selv har en fortid på det legendariske sketch-show Saturday Night Live. Og det er da også fra Saturday Night Live studiet, at afsnittet skal sendes den 26 april.

Afsnittet af 30 Rock, der skal sendes live, handler om, at Liz Lemon (Tina Fey) ikke kan får lov at sende sit fiktive sketch-show TGS live fordi det er for dyrt. Der kan man så bare gætte på om 30 Rock også har måtte slås for at få lov at lave endnu et live afsnit.

Donald Glover har ved siden af sin karriere som forfatter, skuespiller og stand-up komiker slået sig på musikken, hvor han rapper under kunstnernavnet Childish Gambino. Men det er i rollen som Troy fra Community han er blevet kendt. Se et klip fra Community her: