Dexter nærmer sig slutspillet

Seriemoder serien Dexter blev for nylig forlænget med endnu to sæsoner, og det tyder på det kan blive de sidste to. For nu siger en af chefterne fra tvstationen Showtime, som viser serien, at Dexter er tæt på slutspillet.

- Dexter vender tilbage i to år mere, og det giver og klarhed over hvordan og hvornår det skal slutte, siger David Nevins fra Showtime.

Men allerede i denne sæson vil man begynde at skimte hvor serien skal ende – eller i hvert fald få en forsmag på det.

- Der kommer til at ske noget i denne sæson, der vil gøre det mere klart hvor serien slutter, og som det vil tage to sæsoner at fortælle til ende. Man skal helt sikkert se med i de sidste to afsnit af sæson seks siger David Nevis og forklarer.

- Det hjælper at have en klar slutning. Det er sjældent man har den slags sikkerhed for hvornår det skal slutte.

På den måde siger David Nevins også, at det med stor sandsynlighed er slut med Dexter om yderligere to sæsoner. Men han vil dog ikke lukke døren helt.

- Alle arbejder ud fra antagelsen om at Dexter slutter om to år. Tingene kan ændre sig på en måde der gør at holdet bag serien kan komme til os og sige at de behøver mere tid, forklarer Nevins.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *


− 1 = seks