Nyheder

Medier: Ashton Kutcher erstatter Charlie Sheen

Medier: Ashton Kutcher erstatter Charlie Sheen

Ifølge amerikanske Deadline.com er aftalen allerede lukket: Ashton Kutcher er den nye stjerne i Two and a Half Men.

Listen over mulige afløsere for Charlie Sheen i successerien Two and a Half Men er stille og roligt blevet længere de sidste efterhånden mange uger. Så sent som igår blev et nyt navn føjet til listen, da Hugh Grant angiveligt skulle have været tæt på en aftale med CBS. En aftale der dog faldt til jorden i sidste sekund.

I dag er der dog omsider noget, der tyder på, at de forgangne ugers mange spekulationer kan lægges i skuffen. Flere amerikanske medier har nemlig udnævnt den 33-årige Hollywood-stjerne Ashton Kutcher til Charlie Sheens afløser på det populære tv show.

Deadline.com skriver, at aftalen er lukket og at Kutcher allerede har skrevet under med Warner Bros. og CBS – officielt er intet endnu bekræftet. Dog har Kutcher via sin Twitterprofil, der i øvrigt har imponerende 6,66 millioner followers, givet et par ret tydelige hints til, at noget er under opsejling. Blandt andet lyder hans seneste opdatering ‘Hvad er kvadratroden af 6,25?’ – svaret er selvfølgelig 2 en halv.

Dermed ser Ashton Kutcher ud til at vende tilbage til den tv-verden, der i 1998 gav ham sit helt store gennembrud i den forrygende tvserie That 70’s Show. Siden komedieserien stoppede i 2006 har Ashton Kutcher lavet en række film, blandt andet What happens in Vegas med Cameron Diaz, Personal Effects med Michelle Pfeiffer og Venskab med Fryns med Natalie Portman.

Blandt de mange navne, der har været bragt i spil som Charlie Sheens afløser, har været Woody Harrelson, Jeremy Piven, Rob Lowe, John Stamos og senest producer Chuck Lorres personlige favorit, engelske Hugh Grant. Men det ser ud til at ende med Ashton Kutcher.

Hvad synes du om den beslutning? Er Kutcher den rigtige mand til tvserien? Deltag i debatten herunder.

Vis kommentarer (2)

2 Comments

  1. Søren S. Schmidt

    13. maj 2011 at 11:17

    Hvad synes du – er Ashton Kutcher den rette som afløser for Charlie Sheen i den super-populære tvserie Two and a Half Men?

  2. CAB

    13. maj 2011 at 12:48

    Njaa,
    Det bliver i hvert fald noget andet. Tror Grant vil være en bedre direkte afløser, hvis serien skal køre videre i det samme spor. på den anden side er Kutcher jo bare sjovere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Mere fra Nyheder

Ellie Kemper spiller Kimmy i Unbreakable Kimmy Schmidt (c) Netflix

Nu får 30 Rock bagmands nye Netflix-komedie premiere

Jeppe R. Børsting6. marts 2015
Det røde bryllup i Game of Thrones slog næsten hele Stark-slægten ihjel. (C) HBO

Se musikvideoen der gør grin med Game of Thrones forfatters myrderi

Jeppe R. Børsting5. marts 2015
Kevin Spacey som Frank Underwood i House of Cards (c)Netflix

Få overblikket over hvem Frank Underwood har røvrendt i House of Cards

Jeppe R. Børsting26. februar 2015
Kevin Spcey spiller stadig hovedhollen i House of Cards (c) Netflix

House of Cards sæson 3 begynder usædvanligt kedeligt

Jeppe R. Børsting26. februar 2015

Ved du hvilken serie du skal se som den næste? Eller ser du bare de serier Tv2 og Viasat har bestemt for dig?

Her på tvserie.dk er vi vilde med gode serier, og vi vil gerne dele ud af glæden, så du også får fantastiske tv-oplevelser når du smider dig på sofaen!

Copyright © 2015 Tvserie.dk.