Kategoriseret som | Nyheder

Roseanne 2.0: John Goodman og Roseanne Barr er sammen på tv igen

Fra 1988 og 9 sæsoner frem spillede John Goodman og Roseanne Barr hovedrollerne i komedieserien Roseanne. Serien handlede om en amerikansk familie, der aldrig helt havde penge nok – et slags portræt af den nedre amerikanske middelklasse.

Siden dengang har John Goodman haft en flot karriere og blandt andet været med i hele fire af Coen brødrenes film. Roseanne har haft sværere ved at udvikle karrieren. Siden komedien Roseanne lukkede har hun haft et kortlivet talkshow og ellers forsøgt sig med en tvfilm om sig selv.

Men nu ser det ud til de to vender tilbage til en serie, der ligner den der gjorde dem begge populære.

For Roseanne Barr har allerede solgt tvserien Downwardly Mobile til NBC, og nu er hun ved at besætte rollerne. Og ifølge Deadline.com, er John Goodman i den sidste fase af forhandlingerne om at påtage sig en af hovedrollerne.

De to skal dog ikke spille ægtepar som de gjorde det i Roseanne. Serien handler om Roseanne og hendes middeklasse-familie, mens John Goodman skal spille hendes gode ven og arbejdskammerat.

Downwardly Mobile foregår i en trailerpark, altså et kvarter hvor familier bor i store campingvogne, og handler meget om de svære økonomiske tider. Meget ligesom Roseanne gjorde det i begyndelsen af 1990′erne hvor verdensøkonomien også var sløj. Der er endda flere Roseanne-producere med på den nye serie. Alt i alt tyder det på, at Roseanne genbruger hvad hun kan for at gentage sin 20 år gamle succes.

Det er meningen, at Downwardly Mobile skal have premiere til efteråret. I mellemtiden kan vi bare vente på nyheder om flere af skuespillerene fra Roseanne, der får job på den nye serie for at gøre genskabelsen helt perfekt!

Kan du huske Roseanne? Du kan sikkert huske seriens åbningstema og Roseannes skingre grin. Få et gensyn lige her:

 

Artiklen er skrevet af:

Jeppe R. Børsting - who has written 335 posts on Tvserie | nyheder om tv serier og tvserie anmeldelser..


Contact the author

Skriv et svar

*

Facebook os!

Aktuel Afstemning

Krimiserien Bones er netop blevet forlænget med en ny sæson - seriens 8. Gider du stadig se med?

Se resultater

Loading ... Loading ...

RSS Hot lige nu: Mad Men