Kategoriseret som | Nyheder

Slut med House

Ikke flere spekulationer – nu er det officielt.

Efter otte sæsoner lægger Dr. House stetoskopet på hylden, når den igangværende sæson otte slutter til april.

Det gjorde producerne af den populære tvserie, David Shore, og Katie Jacobs, sammen med stjernen Hugh Laurie i denne uge klart i en pressemeddelelse:

- Efter mange overvejelser har producerne af serien House besluttet, at den her sæson af showet, den ottende, skal være den sidste. Til april i år vil de have lavet 177 episoder af serien, hvilket er godt 175 mere, end nogen havde regnet med tilbage i 2004.

Det skriver TVguide.com.

Dramaserien om den utidige og selvmedicinerende Dr. Gregory House startede på Fox tilbage i 2004. House sæson tre opnåede fantastiske seertal i USA med gennemsnitligt lige knap 20 millioner seere pr. afsnit. Men siden da er det kun gået ned ad bakke for serien, der efter længere tids spekulation og kraftigt dalende seertal nu altså har fået kniven.

House har i sin levetid været nomineret til et hav af priser og har i forskellige kategorier også vundet stort set alle de store priser. I 2008 var House den mest sete tvserie i verden, da den med gennemsnitligt næsten 82 millioner seere til hvert afsnit slog både CSI og CSI: Miami.

Men til april er det alt sammen historie.

Artiklen er skrevet af:

Søren S. Schmidt - who has written 215 posts on Tvserie | nyheder om tv serier og tvserie anmeldelser..


Contact the author

Skriv et svar

*

Facebook os!

Aktuel Afstemning

Krimiserien Bones er netop blevet forlænget med en ny sæson - seriens 8. Gider du stadig se med?

Se resultater

Loading ... Loading ...

RSS Hot lige nu: Mad Men