Terra Nova den mest sete nye serie i USA – tvserie.dk
Fox’ store satsning tiltrak 9,2 millioner seere da de to første afsnit løb over skærmen sidste mandag, og det blev fulgt op med 8,3 millioner da serien vendte tilbage med tredje afsnit denne uge.
Dermed har Terra Nova fået den bedste start af alle nye serier på amerikansk tv dette efterår.
Serien, der vel bedst kan beskrives som en fusion mellem Avatar og Jurassic Park, er produceret af ingen ringere end Steven Spielberg, og bliver anslået til at koste i nærheden af utrolige fire millioner dollars per afsnit at producere.
Serien har været undervejs gennem flere år, og har således også været omgivet af en del hype op til premieren. Skal man stole på størstedelen af de amerikanske anmeldere er resultatet dog også seværdigt, og ikke mindst de storslåede visuelle effekter, der blandt andet inkluderer dinosaurer, får mange rosende ord med på vejen.
Fox har foreløbig bestilt 13 afsnit Terra Nova. Kan Spielbergs serie fortsætte med at præstere imponerende tal de kommende uger kunne meget dog godt tyde på at de ikke bliver de sidste.
-
Ved ikke hvor skribenten til denne artikel har sin information fra, men indholdet her er jo grænsende til det debile.
1. Find positive ord fra folk der IKKE er ansat hos Fox
2. Anmelderne er generelt enige om at denne serie i bedste tilfælde er middelmådig, altså en kæmpe skuffelse oven på al den hype
3. Mange af de nævnte anmeldere er altså også enige i, at de visuelle effekter ikke er noget at skrive om.- Dette er et indlæg kan plottes på MANGE andre nyheder herinde. Det virker som om i bliver betalt for kun at skrive positivt, frem for at følge det ansvar der burde være jer pålagt, nemlig at forholde Jer kritisk til diverse nyheder. Dermed ikke sagt at der ikke er plads til positivitet. Men den her fanatisme af alt i skriver om, er jo direkte til grin.
Hav en god dag.
Vh. Mads
-
Hej Jeppe
Tak for dit svar.
Lad mig starte med at sige, at jeg som udgangspunkt ikke skal skrive negativt ladet kritik, når jeg er i dårligt humør. Dette afspejlede sig i forrige indlæg, og det beklager jeg!
That being said, så kan jeg også konkludere, at det er subjektivt hvad en god score (på f.eks. metacritic) er.
Jeg personligt finder ikke 75/100 særligt oprivende, for en af verdens absolut dyreste serier.
Selvfølgelig er Terra Nova værd at skrive om, da det er en så stor serie, som samtidig bliver vist på en så stor kanal, som Fox jo er. At jeg så er helt uenig i at det er en flot og god serie, er noget andet. Jeg ser den skam stadig, da den skal have en chance.
- Min “lidt” skarpe kritik af Jer skal mest ses på baggrund i, at jeg ikke rigtigt finder nogle anmeldelser, der forholder sig kritisk til det færdige produkt. Et godt eksempel kunne være Pan Am, som jf. IMDB (6,9) og Metacritic (67) i bedste tilfælde kan betegnes som værende en middelmådig serie.
Jeg finder skam de nyheder der interesserer mig, og tvserie.dk er med i min daglige scanning af film/tv nyheder.
Når det så er sagt, så er jeg ovenud tilfreds med en DANSK hjemmeside, der skriver om serier, som ikke bliver vist i DK (Danmark må jo siges at have erklæret sig fallit, når det kommer til kvalitetsserier, i hvertfald på “ikke-ekstremt-dyre-tv-kanaler”.
Med ønsker om en forhåbentlig god dag når du vågner.
Mads Andersen
-
Terra Nova var da ikke det store hit dåligt gennemført 11 afsnit vist og nu er serien død og begravet.
Der var heller ikke rigtig sammen heng i serien.
Så hvor bliver den store begristring fundet hend?
Kommenterer