Two And A Half Men: Gary Busey skal spille sig selv

Filmstjernen, der nok er bedst kendt for sin rolle i den første Dødbringende Våben-film, skal nu være med i et af de kommende afsnit af komedieserien Two And A Half Men.
Gary Busey skal spille sig selv ie n rolle hvor han møder en af Two And A Half Men stjernerne på en mental klinik i Malibu. Det er Jon Cryers karakter Alan, der har tjekket sig ind på klinikken, fordi han har svært ved at komme sig over sin bror Charlies død.
Charlie Sheens plads i Two And A Half Men er overtaget af Ashton Kutcher, og Sheens karakter blev slået ihjel i begyndelsen af denne sæson.
De senere år har Gary Busey fået et ry for at være mentalt ustabil, eller i hvert fald underlig. Han styrtede på motorcykel i 1988, hvorefter hans læger frygtede han ville få permanent hjerneskade. Siden dengang har Busey i flere omgange været forsidestof efter diverse underlige udbrud.
Gary Busey har dog stadig fast arbejde på tv. I komedieserien Entourage spiller Busey sig selv i flere afsnit, og i et afsnit af Scrubs spiller han en Gary Busey look alike. Han har også været fast inventar i de to reality-serier Celebrity Rehab og Celebrity Apprentice.
Se et klip fra Entourage hvor Gary Busey taler semi-sort og maler Johnny Drama lyseblå: