Bones stjerner får lønforhøjelse - får vi andre en sæson mere?

Nøgle-skuespillerne i den super populære serie Bones – udover hovedrolle-indehaverne David Boreanaz og Emily Deschanel – har alle fire fået forlænget deres kontrakter med Fox, der producerer serien.
Både Michaela Conlin (Angela Montenegro), T.J. Thyne (Dr. Jack Hodgins), Tamara Taylor (Dr. Camille Saroyan) og John Francis Daley (Dr. Lance Sweets) har fået nye kontrakter på detektiv-serien. Og sammen med deres nye kontrakter fulgte en betragtelig lønforhøjelse og den yderst interessante detalje, at de nu alle fire har bundet sig til yderligere en sæson, altså Bones sæson 8 – forudsat at serien bliver forlænget endnu engang.
Dermed er der meget, der tyder på, at vi allerede nu kan begynde at glæde os til en fortsættelse af serien, skriver amerikanske The Hollywood Reporter.
– De fire skuespillere har alle fået en lønforhøjelse, så de nu får omkring 275.000 kr. per episode. Til gengæld har de så alle fået tilføjet en sæson yderligere på deres kontrakter, siger en kilde fra serien til The Hollywood Reporter.
Seriens to stjerner, David Boreanaz og Emily Deschanel, tjener angiveligt godt det firedobbelte af Michaela Conlin, T.J. Thyne, Tamara Taylor og John Francis Daley, skriver TV Guide Magazine. De to hovedrolleindehavere har allerede forlængst forhandlet nye kontrakter på plads med serien, der på rygtebasis var faktisk var truet af lukning i sommer.
Nu er der i stedet meget, der tyder på, at vi kan glæde os til mindst endnu en sæson. Den nye Bones sæson 7, der i denne måned fik premiere i USA, får dansk premiere allerede tirsdag den 6. december.