That 70's Show vender tillbage og det gør stjernerne også

Kendte ansigter fra That 70's Show, har sagt ja til at vende tilbage når Netflix genopfrisker komedien, og skruer tiden lidt frem, så den nu hedder That 90's Show.

That 70's Show vender tillbage og det gør stjernerne også
Få et gensyn med de fleste af vennerne når That 70's shpw genopstår som That 90's show på Netflix

Alle de gamle, kendte ansigter fra That 70's Show, der på dansk kom til at hede Dengang i 70'erne, har sagt ja til at vende tilbage når Netflix genopliver og genopfrisker sitcom-klassikeren og skruer tiden lidt frem, så den nu hedder That 90's Show.

Topher Grace vender tilbage som Eric Forman, Laura Prepon som Donna, Mila Kunis som Jackie Burkhart, Ashton Kutcher som Michael Kelso, og Wilmer Valderrama som Fez.

Måske mere en spin-off end tilbagevenden

Fokus bliver nu ikke på den gruppe venner vi kender, der nu er blevet voksne. De kendte navne vil vende tilbage som gæstestjerner i løbet af serien, der i stedet vil fortælle historien om Eric og Donnas datter, Leia Foreman, der tager på sommerferie hos sine bedsteforældrene hvor hun møder en helt ny gruppe unge fra Point Place.

Kurtwood Smith and Debra Jo Rupp vender også tilbage i rollerne som Red og Kitty Forman. Det skriver Deadline.com.

Der blev oprindeligt lavet otte sæsoner og 206 afsnit af That 70's Show som løb over skærmen på amerikansk Fox mellem 1998 og 2006. Det var Topher Graces' første rolle og serien skabte karrierer for største delen af besætningen, der spillede rollerne i en vennegruppe, der voksede op i byen Point Place i den amerikanske stat Wisconsin.

Der er endnu ikke meldt en premieredato ud af Netflix, men det ventes at That 90's Show i første sæson får lov at fylde 10 afsnit.

Masterson mangler på rollelisten

Der mangler ét navn på listen over gamle kendinge fra That 70's Show for at gøre rollelisten komplet. Danny Masterson, der spillede Hyde, er ikke inviteret med til legen, efter han i 2020 blev anklaget for flere voldtægter, der skal afklares i retten. Det er de samme sager, der gjorde, at Masterson blev fjernet fra de sidste sæsoner af Ashton Kutchers Netflix-serie The Ranch.