Fem fremragende Netflix serier du kan kaste dig over i ferien

Skal du bruge lidt inspiration til hvilke serier du skal kaste dig over i påskeferien? Så får du her fem bud, på Netflix serier, der er lige til at gå til.

Mad Men: Cigaretter, sexchikane og sprut – alt sammen på jobbet

Sæsoner på Netflix: 7

Har du allerede glemt Don Draper? Reklamemanden fra New York? Ham der ikke helt er, hvem han siger han er? Nå, men han er på Netlix lige nu. Alle afsnit, er der faktisk. Og derfor er påsken et oplagt tidspunkt at begynde på, for Mad Men kræver altså lige, at du har tid til at sluge et par afsnit for at få smag for de dyre dråber.

Hvis du får smag for varene, så bliver du belønnet med et flot og i sig selv spændende tidsportræt, af USA i 1960’ernes New York, der er som en anden verden. Don Draper er en reklameguru, der mestrer at ramme det rigtige slogan til sine kunder. Men under overfladen er han også en mystisk narcissist, der både vil være familiefar, gå på druk, være kendt for sit arbejde, og lave noget der betyder noget. Det får ret store konsekvenser for både Don og alle de kolleger han omgiver sig med.

Der er lukket for kommentarer.