Fem fremragende Netflix serier du kan kaste dig over i ferien

Skal du bruge lidt inspiration til hvilke serier du skal kaste dig over i påskeferien? Så får du her fem bud, på Netflix serier, der er lige til at gå til.

Lovesick: Hvem var det nu jeg gav en kønssygdom?

Sæsoner på Netlix: 2 (Der er ikke lavet flere. Endnu.)

Lovesick hed faktisk Scrotal Recall, inden den landede på Netflix. Måske var den titel for svær at forstå, så den blev omdøbt, men begge navne fortæller egentlig det den skal: Dylan har opdaget at han har fået en kønssygdom, så nu går han hele vejen tilbage i sit katalog over forhold, for at fortælle pigerne at de også kan være udsatte. Og det er både en lang liste og en håndfuld svære gensyn, for Dylan.

Det er det sådan set også for hans bedste venner Evie og Luke. Evie har altid været vild med Dylan, men kan ikke rigtig få det sagt. Og det er ikke så nemt at stå på sidelinjen mens han får ny kontakt med alle de gamle erobringer. Luke har sine helt egne problemer med bare at bygge et forhold på andet end sex, med de piger han møder. Lovesick er en utraditionel, sjov, og meget seværdig britisk komedie.

Der er lukket for kommentarer.