Connect with us
Transparent Transparent

Anbefalinger

Komedier på Viaplay: Her er de 3 bedste!

Sommeren er væk. Indse det bare. Så du kan ligeså godt begynde at finde de serier du skal kaste dig over til efteråret. Hvis du har adgang til Viaplay, så er der heldigvis masser af gode grin at varme sig på.

Published

on

Sommeren er væk. Indse det bare. Så du kan ligeså godt begynde at finde de serier du skal kaste dig over i løbet af efteråret. Hvis du har adgang til Viaplay, så er der heldigvis masser af gode grin at varme sig på.

Her får du tre bud på komedier du kan fange når du trænger til opmuntring. To af dem har endda så mange afsnit at de holder et par måneder!

Den klassiske: Seinfeld

Se alle samtlige 180 afsnit af Seinfeld på VIaplay

Se alle samtlige 180 afsnit af Seinfeld på VIaplay

Seinfeld handler ikke om noget. Alligevel betragtes den som en af de bedste komedier nogensinde. Og du kan se samtlige afsnit på Viaplay, og det er faktisk lidt overraskende. For det er ikke ret længe siden Seinfeld landede på den giganske amerikanske streamingtjeneste Hulu, som måtte slippe – og hold nu fast – 160 millioner dollars for rettighederne. Det er lige lidt mere end en milliard kroner.

Seinfeld handler om New York-komikeren Jerry, hans bedste ven George, ekskæresten Elaine og naboen Kramer. Sammen havner de i både helt almindelige og ganske usædvanlige situationer.  Begge dele er sjovt, fordi de fire venner egentlig mest interesserer sig for sig selv. Og de støtter hinanden i, at det er resten af verden den er galt med, og ikke dem selv. I løbet af 9 sæsoner og 180 afsnit etablerede Seinfeld sig som den første moderne tv-komedie og satte standarden tv-komedier i 90’erne.

Se den hvis: Du er til tåkrummende pinligheder og kan se det sjove i hverdagens små gøremål og situationer.
Andre serier der ligner: Curb Your Enthusiasm, Extras med Ricky Gervais.
Hvor mange afsnit er der på Viaplay? 9 sæsoner med i alt 180 afsnit

Den hypede: Transparent

Jeffrey Tambour spiller hovedrollen som transseksuel pensionist i Transparent

Jeffrey Tambour spiller hovedrollen som transseksuel pensionist i Transparent

Transparent er serien, der med ét slag gjorde online-boghandleren Amazon, til en legitim serieproducent. Tidligere på året vandt Transparent en golden globe for bedste komedieserie, og Jeffrey Tambour fik prisen for bedste skuespiller i en komedieserie. Når Emmypriserne (tvs svar på Oscar-prisen) skal uddeles i september, er Transparent nomineret i 11 kategorier.

Transparent handler om Morton Pfefferman, en pensioneret professor, der endelig fortæller sin familie, at han altid har følt sig mere som kvinde, end som mand. Morton skifter navn til Maura og begynder at klæde og opføre sig som den kvinde, han altid har synes han har været – indeni. Det komplicerer Mauras foprhold til både familie og venner, og undersøger hvad det faktisk kræver, når man insisterer på at være sig selv, stik mod normer og tabu.

Emnet som Transparent behandler har givet en masse omtale og kritikerne er vilde med serien, der lige nu er scoret til 98% fresh på rottentomatoes.com – altså får den topkarakter af et stort set enigt anmelderkorps. Der er også en del drama i Transparent, så hvis du er til dåselatter skal du gå udenom.

Se den hvis: Du er til vedkommende og realistisk drama-komedie, der er ude på mere end bare at få dig til at grine.
Andre serier der ligner: HBO-serierne Togetherness og Looking, og dramaet The Affair.
Hvor mange afsnit er der på Viaplay? 1 sæson med i alt 10 afsnit.

Den kantede: Weeds

Mary Louise Parker sælger pot til den øvre middelklasse i Weeds

Mary Louise Parker sælger pot til den øvre middelklasse i Weeds

Nancy er havnet i lidt en lortesituation. Hendes mand er lige død af et hjerteanfald under en løbetur med den yngste søn. Nu er hun alene med to børn i et stort hus, lidt uden for Los Angeles, som hun ikke rigtig har råd til at blive boende i. Derfor leder hun efter en indtægt og den finder hun, da hun begynder at sælge marihuana ud af bagdøren på forstadspaladset.

Nancy får langsomt trukket hele familien ind i den nye forretning.  Men det betyder også, at de skal arbejde hårdt for at undgå at blive taget af politiet og holde for at holde forretningen i gang.

Weeds er en slags Breaking Bad, før Breaking Bad brændte igennem. Bare med meget mere sort humor.

Det er Showtime, der har lavet Weeds og da den debuterede satte den seerrekord på kanalen. Der er otte sæsoner af Weeds, som undervejs har kastet både Emmy og Golden Globe priser af sig. Blandt andre til Mary Louise Parker, som spiller hovedrollen som Nancy, der finder en utraditionel måde at samle og brødføde sin familie på.

Se den hvis: Du er til sort humor og ønskede at Breaking Bad var lidt mindre alvorlig.
Andre serier der ligner: The Sopranos, Nurse Jackie, Six Feet Under.
Hvor mange afsnit er der på Viaplay? 8 sæsoner med i alt 102 afsnit.

Er der bedre komedier på Viaplay end de her tre? Giv dit bud i kommentarerne!

 

Populært