Forbind med tvserie.dk
Mindhunter på Netflix: Sæson 1 Mindhunter på Netflix: Sæson 1

Anmeldelser

Mindhunter på Netflix genopfinder langsomt politi-krimien

Sæson 1 af Mindhunter på Netflix genopfinder på sin egen måde politi-krimien, ved at holde personerne på føresædet og lade kriminalsagerne sidde bagi.

Udgivet for

den

Hvem kom egentlig på beskrivelsen seriemorder – eller serial killer på engelsk? Det gjorde en håndfuld FBI agenter I slutningen af 1970’erne. For der begynder FBI at interessere sig for forbrydere, der har mere end ét mord på samvittigheden. Og sager hvor motivet for mord er svært at gennemskue.

Det er politiets almindelige antagelse, at den slags mordere bare ikke er rigtig kloge. Eller at noget slår klik for dem, når de slår ihjel flere gange.

Men den historie køber den unge agent Holden Ford ikke. Holden har ret godt styr på FBIs fagbøger, men han har mindre held ude i felten. Derfor bliver han mest brugt til at undervise de nye FBI agenter i konfliktløsning. Det er bare ikke helt nok for Holden.

Psykologi er helt nyt for FBI i 1970’erne

Det med psykologiske motiver er nyt og ikke så populært hos FBI. Forbrydere er alle sammen ens i manualens, så der er ingen der tror på værdien af en psykologisk undersøgelse.

Så da det slipper ud på FBI-kontoret, at Holden tror der kan være en psykologisk faktor bag en række bestialske mord, bliver han sendt på landevejen sammen med den rutinerede agent Bill. Bill underviser lokale politimænd i hvordan de skal håndtere sagerne med mudrede motiver, og det skal Holden hjælpe ham med.

Mens de er på landevejen overtaler Holden den noget mere konservative Bill til, at de skal begynde at holde møder med nogle af de mordere, der allerede sidder i fængsel. Altså, for at lære at forstå hvorfor de har myrdet kvinder og børn. Og hvad der driver dem.

Da cheferne på FBI hører om deres lille sideprojekt bliver Holden og Bill ikke populære, men fordi de to samtidig har held til at hjælpe det lokale politi med at løse et par makabre sager, så kan cheferne hjemme på FBI hovedkontoret i Quantico pludselig godt se mere af fidusen.

Derfor får de lov at oprette en adfærdspsykologisk afdeling, der skal undersøge og interviewe de kriminelle, for at lave en manual som resten af FBI kan bruge til at efterforske særlige sager. Det kan de kun gøre ved at forsøge at identificere sig med nogle af de mest notoriske og bestialske mordere USA nogensinde har set.

Mindhunter på Netflix er ikke en gyser – i traditionel forstand

I løbet af 10 afsnit af Mindhunter på Netflix ser du ikke et eneste mord. Du ser knapt nok de steder hvor mordene sker. Men du kommer med ind i hovedet på nogle af dem der har begået mordene.

Og det er faktisk en del mere skræmmende. Specielt på grund af to ting: Dem der spiller seriemorderne og det mesterlige, angsomme og visuelle fortællestil, i Mindhunter på Netflix.

Vi ser glimt af mod sagerne i Mindhunter. Gnidrede sort/hvide fotografier af bestialske mord. Fortællinger fra politimand til politimand. Men det er i samtalerne med seriemorderne, at sagerne bliver levende.

Morderen Ed Kemper (spillet af en fremragende Cameron Britton) forklarer med stor lyst og indlevelse om hvordan han kvaste sin mors kranie med en hammer og skar hovedet af hende. Han gør det med så stor selvfølgelighed og indlevelse, at man kan sidde og blive helt betaget. Det gør både vi og Holden Ford.

Får vi medlidenhed med ham? Nej, ikke rigtig. Men vi opdager nok, at selv en seriemorders omstændigheder ikke er så sort/hvide som vi helst vil gøre dem til. Vi overvejer det i hvert fald. Og det er Mindhunters største sejr.

David Finchers aftryk er overalt i Mindhunter

David Finchers fingeraftryk er overalt på Mindhunter, hvor han har stået for konceptet og instrueret fire af de 10 afsnit. Hans instruktion gør alt for, at vi kommer helt med ind de små rum, hvor morderne fortæller det hele.

Finchers øje for detaljerne og evindelige evne til at lade kameraets bevægelse matche skuespillernes hastighed og mimik betyder, at det føles som om vi sidder med i lokalet, og ikke bag en skærm og kigger på. Fincher har for vane at koordinere skuespillernes bevægelserne og optage en scene 50 gange, hvis det er det der skal til. I Mindhunter på Netflix giver den stil atter pote.

Samtidig er der gjort et stort arbejde for at ramme tøjet, bilerne og restauranternes look fra slutningen af 1970’erne. Det medvirker til, at Mindhunter har en klar filmisk kvalitet over sig – i stil med første sæson af True Detective. De to serier deler også det langsomme tempo.

Det er modigt at lade en krimiserie helt uden actionscener dvæle så meget ved detaljerne. Og det er muligvis kun fordi David Fincher, der står bag seriemorder-filmene Zodiac og Seven, er så fokuseret på detaljerne, at det kan lykkes. Og så fordi skuespillerne præsterer så fornemt som de gør

Der er fremragende nye ansigter i Mindhunter på Netflix

Jonathan Groff, der måske er mest kendt fra musical serien Glee og Disneyfilmen Frost, brænder virkelig igennem som den unge Holden Ford. Han bliver fascineret af seriemorderne, og finder ud af han er god til at forstå dem. Og han vil gerne forstå dem. Han begynder som en renskuret skoledreng, men han får smag for at være ekspert på det nye psykologiske område i FBI.

Holt McCallany spiller glimrende og troværdigt den garvede agent Bill Trench, der er af den gamle skole. Han har ingen interesse i at blive dus med seriemorderne, som Holt gerne vil. På hjemmefronten er hans hustru knust over ikke at kunne få børn, og deres indelukkede adoptivsøn har han efter tre år stadig ikke rigtig forbindelse til. Bill opdager nærmest ikke, at sønnen udviser nogle af de samme træk, som de mordere han sidder og interviewer.

Hanna Gross har den lidt utaknemmelige opgave at spille Holden Fords noget endimensionelle kæreste Debbie. Hun har mest af alt til opgave at være konstant den samme person i hvert afsnit, så vi tydeligt kan se, at Holden begynder at ændre sig.

Så går det nemmere for Anna Torv, som kommer ind midt i sæsonen som Dr Wendy Carr, der skal være med til at gøre FBI enhedens arbejde mere videnskabeligt. Hun bringer en ny dimension med ind i serien, der dog ikke bliver brugt til det store. Det ligner, at hun skal fylde noget mere i sæson 2 af Mindhunter – der allerede er bestilt af Netflix.

Mindhunter genopfinder politi-krimien

Mindhunter genopfinder på sin egen måde den klassiske procedural, ved ikke bare at lade vores hovedpersoner opklare en sag i hvert afsnit. Sagerne er er der, men de er mindre vigtige end personernes udvikling. Mindhunter prioriterer stemning og psykologisk drama over skuddueller og biljagter. Det betyder, at der er noget at komme efter i alle 10 afsnit. Og at der sikkert også er det i den næste sæson, som Netflix allerede har bestilt.

Bare det er David fincher der bringer det ud.

Anmeldelser

The OA Anmeldelse: Flot men forfejlet fantasyserie

The OA Anmeldelse: For syv år siden forsvinder den 21-årige blinde pige Prairie fra sit hjem. Pludselig dukker hun op på en bro, hun kan se, og kalder sig The OA.

Udgivet for

den

The Oa Anmeldelse: The OA på Netfix
(c) Netflix

Denne The OA Anmeldelse er baseret på første sæson. Siden har Netflix annonceret, at der kommer endnu en sæson af The OA.

For syv år siden forsvandt den 21-årige blinde pige Prairie pludselig fra sit hjem. Ingen har hørt fra hende. Ingen ved hvor nu er.  Pludselig dukker hun op på en bro, som hun skal til at springe ud fra. Og nu kan hun pludselig se.

Det skaber naturligvis en del opstandelse og Prairie, der nu kalder sig selv for The OA, bliver centrum for en mediestorm, og masser af stjålne blikke fra naboerne i den lille forstand hvor hendes adoptivforældre bor.

Hjemme i privaten er forældrene lykkelige for at få Prairie hjem. Men hun fortæller ikke rigtig noget om hvad der er sket i de sidste syv år. Hun siger ikke noget om hvorfor hun kan se igen. Hun siger ikke hvorfor hun vil hedde The OA. Hun har bare store ar på ryggen, og en ubændig trang til at finde en mand hun kalder Homer.

Det vil hun have den lokale high-school bølle Steves hjælp til. Han finder en flok utilpassede unge, mens Prairie selv overtaler en af skolens lærere til at hjælpe hende. De mødes på loftet i et forladt hus, og så begynder Prairie at fortælle den fantastiske historie om hved der er sket i de syv år hun har været væk.

The OA anmeldelse: Smager af Stranger Things, men er det ikke

Sammenligningen med Netflix-hittet Stranger Things er umulig at undgå. Begge Netflix serier kom lidt ud af det blå, de handler om unge i forstaden, der kommer i kontakt med noget magisk og uforklarligt, som omverdenen ikke forstår.

Men der stopper sammenligningen også. For hvor Stranger Things i både look, musik og tanke var dragende og leverede varen, er The OA en mærkelig blanding af byggeklodser, der ikke helt passer sammen.

Bevares, The OA er ikke uden kvaliteter. Der er flere flotte seancer og scener under vejs. Og hele setuppet for Prairies tilbagekomst, og fortællingen om hvad hun har været udsat for, er basalt set interessant. Der er hele tiden nye åbninger i historien, som ligner spændende omveje, man kunne udforske. Det sker bare ikke.

Og så er det er svært at blive klog på om The OA er sci-fi, fantasy, magisk realisme – måske ingen af delene? Den ikke-lineære fortælling gør i hvert fald The OA en bjørnetjeneste: Fordi tid og sted skifter så ofte, bliver stemningen svær at holde fast i. Det er svært at blive draget ind i et univers, der prøver at være fem ting lige meget. Derfor svigter The OA præcis der hvor Stranger Things var stærk; stemningen.

For flade karakterer lider under jagten på et plot

Brit Marling spiller Prairie, og hun har også skrevet serien, så det er gennem hende The OA bliver fortalt. Hendes agenda er svær at blive klog på, når man samtidig sidder og tænker: Når en blind pige kommer tilbage til sit hjem efter syv år, og nu pludselig kan se, så spørger mor og far altså lige hvordan det kan være? Hvor har du været? Hvad skete der? Men det gør man ikke i The OA. For det ville jo løfte sløret for historien for hurtigt.

De andre karakterer i serien kan heller ikke hjælpe med at fange interessen. De er mest af alt karikaturer og arketyper. Bøllen er en bølle. Videnskabsmanden vil ofre alt for sin forskning. Den fortabte lærerinde er fortabt – og ikke så meget andet. Det er Prairies fortælling der er i centrum, og den kommer vidt omkring – uden at få forklaret ret meget.

Det betyder, at du ikke rigtig bliver investeret i nogle af karaktererne. Jo, det er da synd for bøllen, at far vil sende ham på en streng skole, men så skulle han måske holde op med at sælge stoffer, pudse sin hund på fremmede og slå folk ned. Det er kun bøllens lærerinde, som sørger efter tabet af sin bror, der gennemgår noget som ligner en substantiel udvikling i løbet af af The OA – og det er for lidt.

The OA lover meget mere end den holder

Problemet med The OA er, at serien lover meget mere end den kan holde. Du bliver hele tiden stillet i udsigt, at hvis du hænger på ét afsnit mere, så får du hemmeligheden at vide.  Og du vil gerne vide hemmeligheden, ikke?Men hænger du på til slutningen af serien, kan du ikke undgå at føle, at der er blevet snydt på vægten.

Hemmeligheden står simpelthen ikke mål med den investering du skal af med, for at komme i mål.

Det, der lignede et magisk univers, som du har investeret dig i, bliver punkteret med et kig ned i en gammel papkasse med bøger. Det hele var – sat på spidsen – mest af alt en øvelse for at få dig til at se med. Og det lykkes The OA flot med flere steder, men det er ikke i sig selv nok til at føle sig tilfredsstillet efter 8 timer i Prairies prædikende og prætentiøse selskab.

Derfor ender The OA med at føles som om et eksperiment om hvor mange, der gider se med helt til slut. Det kan jeg kun anbefale, at du lader være med. Så ta’ hellere otte afsnit med Mike, Eleven og de andre rødder i Stranger Things.

Hvad: The OA
Hvor: Netflix – Se The OA på Netflix her
The OA Anmeldelse: Flot men forfejlet. The OA holder ikke hvad den lover.

Continue Reading

Anmeldelser

The Magicians på HBO Nordic er blodig alvor

Flyt dig, Harry Potter. Når The Magicians vil være uhyggelig, så er den det virkelig også. Og den skyr ingen emner for at skrue op for frygten.

Udgivet for

den

Bedste serier på HBO: The Magicians

The Magicians Sæson 1
3 Karakter
Karakter

Der er mere mellem himmel og jord end man skulle tro. I hvert fald i the Magicians, hvor magiske kræfter er en ret normal del af hverdagen, for dem, der ved hvor de skal kigge. Men The Magicians er ingen letbenet ungdoms-komedie. Eller, det er det sådan set også, men det er mere en fortælling om ondskab, mørke, hævn og om hvad magi kan gøre i de forkerte hænder.

To venner skaber magi

De to barndomsvenner Quentin og Julia brugte skoletiden på at lede efter magien, men de drev det aldrig videre end nogle korttricks og en drøm om engang at rejse til den magiske verden Fillory – et land fra en serie Ringenes Herre-lignende bøger som de begge var fordybet i.

Nu er de i tyverne, og magien er væk. Julia har kastet kræfterne i studierne og det har banet vejen til det prestigefyldte Yale universitet, mens den sky og socialt skæve Quentin har været forbi et mental hospital for at trylle de værste neuroser væk. De havner, ad hver sin vej, til optagelsesprøve på det hemmelige Brakebills universitet, der uddanner få udvalgte til troldmænd- og kvinder.

Slet ikke lige som Harry Potter

Ligesom historien om Harry Potter, er The Magicians en historie om at vokse op. Om at finde ud af hvad du vil og turde gå efter det.

Men her stopper de åbenlyse sammenligninger med Harry Potter så også. Brakebills ligner mere et dansk gymnasium, end det ligner Hogwarts. Der er ikke hyggelige, talende billeder på væggene og flyvende koste. Til gengæld er en hel årgang studerende forsvundet, uden nogen aner (eller vil sige) hvordan. Her kommer magi ikke fra hyggelige ferieminder og krogede tryllestave. Det kommer fra vrede, fra mørke, fra frustrationer. Og fra træning.

Det betyder, at The Magicians på én gang leger med glæden og det forunderlige i noget så særligt som magi findes, og med alt det onde, som kræfterne kan bruges til i de forkerte hænder.

Quentin bliver optaget på Brakebills og Julia bliver afvist. Og mens Quentin går rundt på universitetet og er bange for at blive smidt ud, kan Julia ikke tage på Yale, når hun ved at magi er virkeligt, så hun insisterer på at finde magiske kræfter andre steder. Det betyder, at de to engang så tætte venner tager på hver deres rejse, mod det samme mål.

Magi kommer fra smerte og frustration

På den ene side er The Magicians et forsøg på at se  hvordan vores verden ville se ud, hvis magi var virkeligt, og kunne forklare mange af de ting vi ikke rigtig forstår. På den anden side er det en mørk og grusom fortælling om mord, voldtægt, sindssyge og monstrene under sengen. De gange hvor The Magicians har held til at blande de to dele rigtigt er det et ret fornøjeligt og interessant univers, men i de perioder hvor doseringen er ujævn, bliver serien det også.

Når The Magicians vil være uhyggelig, så er den den virkelig også. Og serien går ikke uden om nogle emner i jagten den uhygge. Men den er samtidig ofte ret ufarlig, når den fortæller historier om parforhold, og følelser, der kommer i klemme.

Det kræver træning og udholdenhed at holde fast i The Magicians. Der er mange karakterer, men ingen af dem er specielt elskelige. I hvert fald i begyndelsen. Der er masser af uforklarede twists og løgne, men det er svært at se sammenhængen. Så du skal slås for at hænge på. Men hvis du gør det, bliver du belønnet med et univers, der ikke er bange for at tage chancer og for at gå sine egne veje.

Hvor de veje fører hen i den næste sæson er det (heldigvis) helt umuligt at sige. Men det er i hvert fald ikke kedeligt at følge med.

Hvem: Jason Ralph (Quentin Coldwater), Stella Maeve (Julia Wicker) Olivia Taylor Dudley (Alice Quinn) Arjun Gupta (Penny) Hale Appleman (Eliot Waugh).

Hvad: Efter at være blevet rekrutteret til et hemmeligt, magisk universitet, opdager en gruppe venner, at den magi de legede med og læste om som børn er virkelig – og langt farligere end de havde troet. 

Baseret på bestseller-bøgerne af Lev Grossman.

Hvor: Oprindeligt lavet af SyFy Channel hvor den fik premiere i slutningen af 2015. Kan ses i Danmark på HBO Nordic.

 

Continue Reading

Anmeldelser

De bedste podcast apps til iPhone

Udgivet for

den

Bedste podcast app til iphone

Hvad er den bedste podcast app til iPhone? Nej, det er ikke den, der følger med din iPhone. Jo, den kan godt afspille podcasts. Men den kan ikke ret meget mere. For nogle få kroner (eller endda helt gratis) kan du finde et langt bedre alternativ.

Den bedste podcast app til iPhone behøver ikke engang koste noget.

Hvad skal den bedste podcast app til iPhone kunne?

En podcast app skal helst være god til at hente dine favoritter ned når der er nye afsnit, og hjælpe dig med at finde nye podcasts som du vil kunne lide. Den skal være nem at bruge – og hvad så mere?

Hvis du både kan lide at lytte til podcasts på farten og på kontoret, så var det måske smart med en podcast app, der også virker på din computer, så du ikke skal suge strøm og data på din telefon hele dagen.

Det kan også være du vil have højere lydkvalitet end den standard som Apples egen podcast app kan levere. Det kan du heldigvis få andre steder – her er nogle af dem:

Overcast

Hvis du er 100% i hænderne på Apple, er Overcast den bedste podcast app

Smart Speed kan fjerne pauser i de podcasts du hører og spare dig for meget spildtid. Voice Boost sørger for alle der taler, taler lige højt. Du kan sætte en sleep-timer så din telefonen ikke taler højt hele natten, hvis du er typen der kan lide at fade i søvn til en podcast.

Og så kan du lytte til dine favoritter i en browser når du sidder foran din computer. For Overcast synkroniserer dine podcasts til en online afspiller og husker hvor langt du er nået. Så kan du bare logge ind online når du rammer kontoret, lytte videre fra din computer og give telefonen en pause.

Interfacet er smukt og enkelt. Funktionerne er mange og specialiserede, særligt hvis du vil betale for pro-versionen. Du kan få podcast-anbefalinger baseret på hvem du følger på twitter og appen samler anbefalinger til nye podcasts i små ‘kits’ som du kan abonnere på. Smart!

Overcast kan ikke streame podcasts, så et afsnit skal være downloadet helt før du kan lytte. Men det er så også stort set det eneste minus ved Overcast, som bør være på din iPhone allerede.

Pris: Gratis! (Du kan opgradere til pro-versionen og låse op for de mange gode funktioner)

Hent Overcast her

Pocket Casts

Blander du dine devices? Så er Pocket Casts den bedst podcast app

Pocket Casts kan meget af det samme som Overcast. Pocket Cast er både en rigtig god app, en web-afspiller og så fås den både til iPhone, Android, Windows Phone. Så hvis du blander dine devices, men gerne vil have én app, der kan holde styr på dine podcasts ét sted (og huske hvor du er kommet til når du skifter fra telefon til tablet), så er Pocket Casts den bedste podcast app til iphone.

iPhone appen er ikke helt på højde med Overcasts ditto, og Pocket Casts er ikke lige så god til at anbefale nye interessante podcasts. Men de ca 30 kroner som appen koster, er rigtig godt givet ud, for at opgradere fra Apples indbyggede podcast app.

For der er en mængde andre funktioner, og muligheder for personlige indstillinger i Pocket Casts. Appen kan selv slette afsnit du har hørt til ende, og for hver enkelt podcast kan du bestemme, om afspilningen skal begynde lidt inde i afsnittet, for at springe over reklamer, introer og meget af det andet fyld, som podcastere har det med at lægge i starten af nye afsnit. Med den her funktion, er du ikke tvunget til at lytte til sponsorater eller spole rundt efter der hvor det gode begynder.

Appen er brugervenlig og intuitiv, og der er mange avancerede indstillingsmuligheder.

Pris: ca 30 kroner for appen og lidt mere for adgang til web-afspilleren  (begge dele éngangsbeløb)

Hent Pocket Casts her

Castro

Smukt interface og høj lydkvalitet er hovedattraktionen

Castro er en smuk og brugervenlig bud på den bedste podcast app til iPhone. Castro gør det nemt at lytte til dine favorit-podcasts, kan give dig en besked så snart et nyt afsnit af din yndlingspodcast er tilgængelig, og det er en fryd at spole frem og tilbage i en lydfil, i det flydende og nemme interface.

Castro har ikke så mange finesser som de to andre apps, men det den gør, det gør den solidt og smukt. Udviklerne af Castro praler med, at de har optimeret lydkvaliteten så den lyder specielt godt, når du enten sætter hastigheden af afspilningen på din podcast op eller ned. Men det er svært at sige, at kvaliteten er bedre i Castro end Overcast på det punkt.

Castro er efter sigende på vej med en nyere version 2 så den kan vi glæde os til. Men selv i version 1 løber den cirkler omkring Apples egen podcast app. Så til prisen er det nem beslutning at opgradere…

Pris: Gratis (men du bliver bedt om en donation inde i appen)

Hent Castro her

Hvilken podcast app til iPhone synes du er den bedste?

Continue Reading

Populært