Connect with us

tvserie.dk

Amerikansk præsidentkandidat skal være med i Parks And Recreation

Nyheder

Amerikansk præsidentkandidat skal være med i Parks And Recreation

Han tabte godt nok til Barack Obama i den amerikanske valgkamp, men nu har John McCain vundet en rolle i komedien Parks And Recreation

Den amerikanske senator John McCain, der duellerede med Barack Obama om præsidentposten i 2008, skal være med i et afsnit af komedieserien Parks And Recreation.

Sammen med to kolleger fra senatet, skal John McCain møde Leslie Knope, spillet af Amy Poehler, i afsnittet Ms Knope Goes To Washington, der bliver sendt i USA til september.

De tre politikere skal spille sig selv i afsnittet, og Leslie Knope løber ind i dem under et besøg i den amerikanske hovedstad, hvor hun besøger kæresten Ben Wyatt (Adam Scott). Det skriver The Hollywood Reporter.

Amy Poehler er blevet belønnet med en Emmy-nominering for sin alt-dominerende hovedrolle som Leslie Knope i Parks And Recreation, der også har Nick Offerman, Aziz Ansari, Rob Lowe og Chris Pratt på rollelisten.

Parks And Recreation vender tilbage til skærmen den 20 september i USA.

More in Nyheder

To Top