Connect with us

Nyheder

Arrested Development på vej tilbage – som film

Den voldsomt underholdende tvserie Arrested Development, der efter tre sæsoner stoppede tilbage i 2006, nærmer sig et comeback på tvskærmen – nu som film. Jason Bateman kalder projektet ‘utroligt’.

Published

on

Den voldsomt underholdende tvserie Arrested Development, der efter tre sæsoner stoppede tilbage i 2006, nærmer sig et comeback på tvskærmen – nu som film. Jason Bateman kalder projektet ‘utroligt’.

Kult- og komedieserien om den mildest talt dysfunktionelle familien Bluth, der går fra at være yderst velhavende til at tabe hele skidtet, var fra 2003-2006 var et stort anmelderhit for Fox. Til næste år vender den tilbage – dog ikke i form af endnu en sæson, men derimod som en spillefilm.

Seriens skaber Mitchell Hurwitz arbejder for tiden med projektet, som der imidlertid endnu ikke er meldt noget helt officielt ud om. Meldingerne går indtil videre på, at stort set hele castet fra den oprindelige serie har sagt ja tak til også at medvirke i filmen, der som udgangspunkt er sat til at ramme de amerikanske biografer i løbet af 2012.

Indtil nu har såvel Bateman, Will Arnett, Portia de Rossi, Jeffrey Tambor, Michael Cera, Liza Minelli, Tony Hale, Alia Shawkat og David Cross sagt ja til at medvirke i filmen.

Begejstret Bateman

Til MTV News fortæller seriens hovedrolleindehaver, Jason Bateman, at han har talt med Hurwitz, der arbejder benhårdt med manuskriptet til filmen.

Jason Bateman glæder sig til Arrested Development film.

– For allerførste gang havde vi et møde, hvor han (Hurwitz, red.)  fortalte mig om, hvad han har , hvor han var på vej hen – og spurgte hvad jeg synes. Som fan af Arrested Development var jeg helt oppe at køre over på den måde at komme med bag scenen, fortæller Jason Bateman.

Og selv om han altså ikke har set en eneste sides manuskript til filmen, så er Bateman vildt begejstret til, at en Arrested Development-film omsider ser ud til at blive en realitet.

– Jeg kan bekræfte, at Hurwitz sagde, at han er dybt begravet i arbejdet med manuskriptet, og at chancerne for at han får det færdigt i år, hvilket er hans mål, er rigtig gode, siger Jason Bateman.

Tambor bekræfter

Jeffrey Tambor bekræfter overfor blackbookmag.com, at det er korrekt, at Hurwitz arbejder på manuskriptet. Også Tambor glæder sig til at gensyn med Arrested Development, som han beskriver som noget helt unikt.

Jeffrey Tambor spår filmen stor succes.

– Manuskriptet bliver skrevet netop nu, ja måske er det allerede færdigt. Jeg tror der er ‘go’ fra alle sider, og jeg tror, at det er meget muligt, at hvis vi tales ved om et års tid, så snakker vi om filmen, der måske allerede er færdig til den tid. Alting skrider fremad og det er en perfekt mulighed, vi har, siger Jeffrey Tambor.

Tambor mener, at det gør en stor forskel, at der nu er en langt bredere fanskare bag serien, der mest var et hit blandt anmelderne, da den blev sendt. Ikke desto mindre vandt Arrested Development blandt andet seks Emmy-priser og en enkelt Golden Globe.

– Det er ‘utroligt’

Direkte spurgt til plottet i filmen fortæller Jason Bateman til MTV News, at det er ‘utroligt’.

– Det er alt, hvad du kan håbe på – og mere til. Jeg håber virkelig, at han snart får et manus på plads, så vi har en chance for at nå det i år.

Jason Bateman, som du måske også har set i Hancock, Up in the Air og Juno, kan altså se frem til endnu engang at skulle forsøge at redde stumperne af familien Bluth. Vi er flere, der allerede glæder os.

Populært