Connect with us

Nyheder

Blodbadet er begyndt: Alcatraz, GCB, The Ringer og mange flere får kniven

Det er slut med Sam Neill, med Buffys nye serie, med stewardesser i 1960’erne og sidste tv-sæsons mest ombejlede skuespiller. Se hvilke serier der lukker i denne sæson her.

Published

on

De fem store nationale tv-selskaber i USA er godt i gang med at rydde ud i de serier, som ikke trækker seere til. De har de seneste måneder måttet slås for at få en plads på tv-programmet efter sommerferien. Uden held.

Så her får du overblikket over de mest prominente serier, som du godt kan glemme alt om at se mere til. Flere af dem har endda for nylig fået dansk debut.

Blandt de højest profilerede serier, der nu må lade livet er Alcatraz, Awake, GCB, The Ringer og Pan Am.

Alcatraz debuterede først i januar, og det var med Sam Neill (Jurassic Park) og Jorge Garcia (Lost) på rollelisten. Men selv om serien gav fans en fornyet lyst til at besøge det nedlagte fængsel i San Fransisco, så blev de væk fra deres tv når serien var på skærmen. Kanal 5 købte serien hjem til Danmark og har vist den siden begyndelsen af marts.

I Awake spiller Jason Isaacs (Hary Potter-filmene) hovedrollen, som en mand, der lever i to forskellige virkeligheder uden at vide hvilken der faktisk er den rigtige. Men serien fik kun 13 afsnit inden holdet bag vågnede op til en aflysning. Da denne tvsæson skulle til at begynde, kunne Jason Isaacs ellers vælge og vrage mellem masser af tv-tilbud. Sæsones mest eftertragtede tv-skuespiller blev han kaldt, men han valgte tydeligvis forkert med Awake, som aldrig fandt et publikum.

The Ringer var Buffy The Vampire Slayers tilbagevenden til tv. Og længe så det faktisk også godt ud for Sarah Michelle Gellar, som spiller to roller i serien. Men den seneste tid er interessen for The Ringer klinget af og nu har tvkanalen The CW officielt hamret en pæl gennem Gellars drøm om at vende tilbage næste år.

GCB, eller Good Christian Bitches, som serien hedder, når den løber over skærmen herhjemme på Kanal 4, er også forbi. Den udmelding kommer kun 3 uger efter Kanal 4 købte serien hjem og havde store forventninger til GCB, som flere steder er kaldt den nye Desperate Housewives. Det blev den aldrig.

En stribe andre serier har også officielt fået kniven for at gøre plads til nye serier til næste sæson. Det gælder flop som The River, Christian Slaters Breaking In, Bones spin-off serien The Finder og tv-udgaven af Tom Cruise-filmen The Firm. Stort opslåede Pan Am startede stærkt, men mavelandede midt i sæsonen og nu er det officielt også slut med at følge 1960’ernes stewardesser.

Desuden er animations-serien Napoleon Dynamite, Harry’s Law og krimien Prime Suspect blevet lukket.

Populært