Connect with us

tvserie.dk

Bones Sæson 7: Afsnit 1 får fine anmeldelser

Nyheder

Bones Sæson 7: Afsnit 1 får fine anmeldelser

Så er Bones tilbage! Sæson syv får en fin start, hvis man skal tro amerikanske tvanmeldere. Sæsonen har endnu ikke fået en dansk premiere-dag.

De fleste tvserier har været i gang i et par måneder, men Bones er først lige kommet ud af startblokken. I går debuterede seriens 7. sæson på amerikansk tv.

OBS: Har du ikke set sæson seks af Bones? Der er afsløringer om handlingen i teksten herunder.

Tvfanatic.com kalder afsnittet et hormonelt hit og kvitterer med 4½ ud af 5 stjerner.

– Det var ikke den mest overbevisende sag nogensinde, og den føltes sekundær i forhold resten af handlingen i afsnittet. Men alt i alt slettede afsnittet den tvivl, der var efter den monumentale sæsonfinale på sæson seks. Nu er scenen sat for det, der kan være Bones bedste sæson overhovedet, hvis hvert afsnit er så gode som det første.

The Av Club giver afsnit ét mellemkarakteren C+, og siger, at personernes indbyrdes forhold overstråler handlingen i det første afsnit:

– Det største mysterie nogensinde i Bones var, om Brennan og Booth ville finde sammen. Nu har vi svaret og Brennans graviditet overskygger simpelthen mordet på den uheldige, søvnløse Claire Serrano. Det er sikkert et eksempel på at seriens forfattere har fået den her nye, store ting (graviditeten) at skrive historier om.

Bones får en lidt kortere sæson i omgang syv end tidligere, fordi Emily Deschanel, der spiller Dr. Brennan, er blevet gravid. For at imødekomme den graviditet har man valgt at dele sæsonen op i to afdelinger og fjerne et par afsnit.

Herhjemme er der endnu ikke sat en dato på hvornår Bones løber over skærmen. TV3 har vist de tidligere sæsoner af Bones, men har endnu ikke løftet sløret for om vi også kan følge med i sæson 7 af Bones senere på året eller om vi må vente til 2012.

More in Nyheder

To Top