Breaking Bad spinoff er klar: Du kan bare ringe til Saul

Der er kun et par afsnit tilbage af Breaking Bad, men vi får mere at se til advokaten Saul, der får sin egen serie når Walter White er færdig som narko-konge

Saul Goodman er Walter Whites advokat i Breaking Bad – han hjælper med at skjule Walts penge og løse de problemer man løber ind i, når man er en kemilærer der har udviklet sit eget narkoimperium.

Men om bare to afsnit er det endegyldigt slut med både Walter White og Breaking Bad. Serien når sin finale denne sommer, efter 5 succesfulde sæsoner.

Nu skal advokaten i fokus

Heldigvis er det nu er det Saul Goodmans tur til at være i fokus. For efter at have forhandlet om detaljerne i månedsvis er det nu klart, at tvstationen AMC, der viser Breaking Bad, har landet en aftale om en spinoff serie, der skal handle om den lyssky advokat – serien hedder foreløbig “Better Call Saul”, der også er det slogan advokaten bruger i sine reklamer i Breaking Bad.

Saul Goodman bliver spillet af Bob Odenkirk og både han, og skaberen af Breaking Bad, Vince Gilligan, regnes for at være klar til at hoppe med på turen.

Mere komedie, mindre mørke

Better Call Saul bliver en såkaldt prequel, altså skal den foregå før Saul Goodman og Walter White mødes, og den skal givetvis forklare hvordan Goodman endte som håndlanger for narkobaroner og bankrøvere.

Fortællingen om Saul bliver mere humoristisk og mindre mørk end Breaking Bad, lyder det fra Vince Gilligan, men der er tale om en dramaserie og ikke en rendyrket komedie. Hvis alt går vel kan vi forvente at se første afsnit af Better Call Saul om et års tid.

Der er lukket for kommentarer.