Connect with us

Nyheder

DR viser sæson 4 af The Walking Dead som slår alle rekorder

DR sender sæson 4 af The Walking Dead til januar – men amerikanerne har allerede gjort premieren på serien til det mest sete program nogensinde på kabel tv

Published

on

The Walking Dead har sat nye rekorder for hvor mange seere man kan tiltrække til en serie på amerikansk kabel-tv. For premieren sidste søndag blev set af i alt 20,2 millioner seere når man tæller det hele med. Det betyder, at The Walking Deads premiereafsnit i den fjerde sæson er det det mest sete, ikke sportsrelaterede, program på amerikansk kabeltv – nogensinde!

DR, som har vist de tre første sæsoner af serien, vil også vise sæson 4 – men det kommer til at ske med nogen forsinkelse. Først til januar – på en endnu ikke offentliggjort dato – vil første afsnit, der hedder ’30 Days Without An Accident’ løbe over skærmen på DR3.

Det er stadig Rick Grimes, spillet af Andrew Lincoln, der står i spidsen for de overlevende i kampen for at klare frisag for Zombierne. Men har du endnu ikke set sæson tre af The Walking Dead, kan du godt regne med, at resten af rollebesætningen ikke er den samme når du er færdig, som da du begyndte!

The Walking Dead bliver bare bedre

I hele sin levetid har fortællingen om Rick Grimes og hans gruppe af overlevende efter en Zombie-virus har inficeret hovedparten af menneskeheden, sat nye rekorder. Selv i sæson to, der i første halvdel var en sløj omgang, øgedes seertallet bare. Og en medrivende tredje sæson hvor serien fik besøg af David Morrissey, har åbenbart skruet forventningerne endnu mere op til sæson 4 af The Walking Dead.

Læs også: Anmeldelse af The Walking Dead sæson 1

Kendte ansigter forlader The Walking Dead i sæson 4

En af de elementer, der gør at The Walking Dead hele tiden udvikler sig er, at ingen af karaktererne øjensynligt kan vide sig sikre på at blive hængende for evigt. Folkene bag serien er ikke bange for at lade Zombier mæske sig i de kendte ansigter, hvis det passer ind i historien.

David Morrissey, som spillede The Governor i sæson 3 af The Walking Dead, har netop fået sin egen serie på samme kanal som Zombie-dramaet. Så hvis han dukker op i The Walking Dead igen bliver det givetvis kun for en kort bemærkning.

Populært