Forbind med tvserie.dk

Nyheder

Her er de bedste nye serier, der får premiere i 2015

Både e Breaking Bad spinoff og nyt drama fra Netflix får premiere i første halvdel af 2015 – sammen med mange andre spændende serier.

Udgivet for

den

Flere af de helt store serier vender tilbage med nye sæsoner i 2015, men det nye år byder også på en masse spændende serie-premierer, som du kan kaste dig over.

Her får du en liste over de serier, der på nuværende tidspunkt ser ud til at blive de mest interessante bekendskaber i første halvdel af det nye år.

Togetherness (HBO)

Premiere: 11. januar

En ny komedieserie på HBO, der handler om et dysfunktionelt par i Los Angeles, hvis verden bliver vendt på hovedet da et andet par flytter ind sammen med dem i deres hus. Amanda Peet og Mark Duplass (The Mindy Project) spiller hovedrollerne.

Læs mere om Togetherness hos HBO.

12 Monkeys (Syfy)

Premiere: 16. januar

Den amerikanske Sci-fi kanal Syfy har støvet manuskriptet til Bruce Willis/Brad Pitt-filmen 12 Monkeys af, og omsat det til en ny tvserie. Den tidsrejsende hovedperson Cole rejser tilbage i tiden for at stoppe den dødelige pest, der næsten udsletter jordens befolkning.

Bloodline (Netflix)

Premiere: Marts (Endelig dato ikke offentliggjort)

Bloodline ligner allerede en af 2015 must see tv-serier. Det er folkene bag det skarpe drama Damages, der står bag og Kyle Chandler fra Friday Night Lights har hovedrollen. Ben Mendelsohn (The Dark Knight Rises),Sam Shepard (The Right Stuff) og Linda Cardellini (Mad Men, Freaks and Geeks) pryder også rollelisten, i en serie der handler om en gruppe tæt forbundne voksne søskende, hvis hemmeligheder kommer frem da familiens sorte får vender hjem.

Backstrom (Fox)

Premiere: 22. Januar

Rainn Wilson, der spillede Dwight Schrute i The Office, spiller den gale og geniale detektiv Backstrom, der opklarer uopklarlige sager i den amerikanske by Portland. Backstrom er en blanding af krimi og komedie, den er baseret på en serie svenske krimier og det er Hart Hanson, der har opfundet Bones, som står bag Backstrom.

Læs mere om Backstrom.

Better Call Saul (AMC)

Premiere: 8. Februar (afsnit 2 får premiere 9. februar)

Den længe ventede prequel til Breaking Bad handler om advokaten Saul Goodman, og udspiller sig 6 år før han løber ind i Walter White og hele Breaking Bad-historien udspiller sig. Bob Odenkirk beholder rollen som Saul og flere af de kedte ansigter fra Breaking Bad er også med.

I klippet herunder møder Saul for eksempel Mike (Jonathans Banks), der også spiller en større rolle i Breaking Bad.

The Last Man on Earth (Fox)

Premiere: 1. Marts

I år 2022 er alle mennesker blevet udslettet fra jordens overflade, på nær én mand. Will Forte, bedst kendt fra Saturday Night Live, spiller Phil, der pludselig er alene i verden. Og hvad gør man så, når der ikke længere er andre at tage hensyn til og alle normer er kastet ud af vinduet? Det er præmissen i komedien The Last Man on Earth, hvor Phil på et tidspunkt begynder at savne menneskelig kontakt og starter jagten på andre overlevende.

Dig (Usa)

Premiere: 5. Marts

FBI-agenten Peter (Jason Isaacs) tager et job i den hellige by Jerusalem, hvor han skal efterforske mordet på en amerikansk statsborger. Mens han efterforsker mordet bliver han hvirvlet ind i et 2000 år gammel mysterie. Han optrevler en flere tusinde år gammel sammensværgelse, som truer med at ændre historiens gang, mens han skal navigere i forholdet til sin nye chef og kæreste, spillet af Anne Heche.

 

Nyheder

Netflix laver Game of Thrones Samurai-kopi

Udgivet for

den

Age of Samurai kommer på Netflix

Jagten på arvtageren til Game of Thrones er gået ind. Og der er ingen garanti for, at det bliver HBO, der står bag den. I hvert fald vil Netflix give dem kamp til stregen med den nye serie Age of Samurai. Den udspiller i det feudale Japan, og bliver beskrevet som Game of Thrones, bare med samuraier.

Age of Samurai handler krig og konflikt mellem lokale kongedømmer og krigsherrer i Japan, der slås om magten. Men selvom det nok skal blive blodigt skal du ikke regne med drage-ild og white walkers. For Netflix laver serien sammen med det nordamerikanske muesum The Smithsonians tvkanal i Canada, så det er meningen serien skal være historisk korrekt.

Men lidt drager er der da med i Age of Samurai. For hovedrolle-figuren har tilnavnet ‘den én-øjede drage’, et navn han fik, efter han som ganske ung plukkede sit ene øje ud for at undgå en koppe-infektion. Som 17-årig bliver han leder for en samurai-klan og sætter et tydeligt aftryk på sin omverden. I virkeligheden hed dragen Date Masamune, og var en japansk folkehelt, der har inspireret masser af fortællinger og tv serier. ifølge deadline.com skulle hans samurai-hjelm endda inspireret Darth Vaders udseende i Star Wars.

Age of Samurai bliver optaget i Japan, Canada og USA, og rammer efter planen Netflix senere på året.

Continue Reading

Nyheder

Suits Sæson 5 på Netflix: Se den nu

Udgivet for

den

Mike og Harvey er tilbage og du kan se dem i Suits sæson 5 på Netflix nu!

I Suits har den garvede og succesfulde New York advokat Harvey Spector taget den unge, begavede Mike under sine vinger. Mike lader som om han er advokat med eksamen fra Harvard – og selvom det er ulovligt, så får han lov at kaste sig over de sager, der kommer forbi Harveys hjørnekontor.

Heldigvis har Mike andre værdifulde egenskaber, der gør at Harvey hjælper ham med at dække over hemmeligheden, og sammen prøver de at redde deres advokatfirma, og hjælpe dem der ikke kan hjælpe sig selv.

Suits sæson 5 på Netflix: Spoliere fra sæson fire!

Da vi forlader Suits ved udgangen af sæson 4, sker der store omvæltninger for vores helte: Suits sæson 5 på Netflix

Mike og Rachel får endelig taget det store spring og er nu officielt forlovede! Hvad skulle dog kunne gå galt? Rachels far er givetvis ikke helt vild med ideen på den lange bane, og hvad med Mikes hemmelighed?

Donna forlader Harvey og arbejder nu for Team Litt. Hun har jo gjort det for at hjælpe Harvey, men vel også lidt for at blive værdsat igen? Sæson fem skal nok svare på om Donna bliver hængende hos Louis. Han er da i hvert fald mere taknemmelig for hendes indsats, end Harvey har haft for vane at vise.

Jessica ser ud til at have forlist sit forhold til Malone i sæson 4 af Suits – men måske kan det reddes? Det kræver nok noget af det der ærlighed, som Jessica ikke er alt for meget at dele ud af i Suits sæson fem.

Suits sæson 5 på Netflix er ikke den sidste

Der er fem sæsoner af Suits på Netflix lige nu. Men den 7. sæson af serien er lige på trapperne i USA, hvor kanalen USA Network, producerer og viser serien.

De nye sæsoner af Suits lander typisk på Netflix et år efter de har været vist i USA.

USA Network har for vane, at bide Suits sæsonerne over i to: Første halvdel af sæsonen bliver vist hen over sommeren, og så bliver anden halvdel vist fra januar måned. Det vil sige, at den sjette sæson af Suits formodentlig lander på Netflix til foråret 2018 – cirka et år efter det sidste afsnit løb over skærmene i USA.

Heldigvis er hele Suits sæson 5 på Netflix i Danmark lige nu, med samtlige 16 afsnit. Så der er da noget at kaste sig over, indtil næste sæson kommer.

Continue Reading

Nyheder

Kultserie får pludselig en femte sæson på Netflix

Udgivet for

den

Arrested Development sæson 5 på Netflix

Det er snart fire år siden kult-komedien Arrested Developments fjerde sæson fik premiere på Netflix.

Siden dengang har der verseret rygter om en film eller måske endda endnu en hel sæson om den dysfunktionelle Bluth-familie.

Og nu ser det ud til, at sæson fem af Arrested Development faktisk er tæt på at blive virkelighed. For alle de store skuespilnavne, der har været med i serien hidtil, har sagt ja til at deltage i en ny sæson.

-Jeg tror vi er meget tæt på endelig at lykkes med det. Alle skuespillerne er med på den, og de har sagt ja til vores kontrakttilbud. Det har været den sværeste del, siger seriens producer, Brian Grazer, til The Wrap.

Grazer sagde allerede i 2015, at der ville komme flere afsnit af serien, men siden da har der været stille om Arrested Development.

Men nu antyder Grazer, at nye afsnit kan komme snart. Men han siger ikke noget om hvorvidt de nye afsnit kommer på Netflix. Men da det var streaming-tjenesten, der reddede serien i 2013 og udgav den seneste sæson, virker det sandsynligt, at du kan se de nye afsnit på Netflix.

Continue Reading

Populært