’Forbrydelsen’ storhitter i UK

Den Emmy-nominerede danske krimiserie Forbrydelsen er hurtigt blevet populær i Storbritannien.

Den Emmy-nominerede danske krimiserie Forbrydelsen er hurtigt blevet populær i Storbritannien.

BBC4 viser i disse uger første sæson af den danske krimiserie Forbrydelsen, der på engelsk er blevet til ’The Killing’. Og både de engelske anmeldere og tv-seere er meget begejstrede for det dystre, danske krimidrama.

Journalist Sam Wollaston, der er anmelder for den store engelske avis The Guardian, er især begejstret for Sofie Gråbøls præstationer og sammenligner The Killing med den roste svenske krimiserie om politiinspektøren Kurt Wallander.

’The Killing er alvorsfuld, nervepirrende og interessant, og lader aldrig seeren glemme, at et mord er en forfærdelig menneskelig tragedie’, skriver Sam Wollaston blandt andet, inden han roser især Sofie Gråbøl for sit brillante skuespil som vicekriminalkommissær Sarah Lund.

Serien, der blev nomineret til en Emmy for Bedste internationale drama, er efterhånden blevet vist i en række europæiske lande og er også på vej i en amerikansk udgave, produceret af Fox for netværket AMC, og forventes at få premiere over there i løbet af foråret.

Tredje sæson af den populære krimiserie er ved at blive produceret i øjeblikket, og man regner med, at Sarah Lund og hendes karakteristiske sweater atter toner frem på de danske tv-skærme i september 2012.

Der er lukket for kommentarer.