Connect with us

Nyheder

Grey’s Anatomy stjerne løfter sløret for romance i sæson 8

Der bliver endelig styr på kærligheden for en af seriens hovedpersoner, men for andre falder det hele fra hinanden – se en trailer for første afsnit af sæson 8 her.

Published

on

Grey’s Anatomy er tæt på at sæsondebutere, og det kommer ikke til at skorte på romantiske forviklinger på Seattle Grace hospitalet.

Sæson 8 af Grey’s Anatomy byder desuden på fyresedler og gamle venner, der går bag om ryggen på hinanden – alt det kan du få en smagsprøve på i traileren for sæsonen, som du kan se her, eller i den friske teaser for de første afsnit, i bunden af denne historie.

I slutningen af Grey’s Anatomy sæson 7 fandt Teddy sammen med Henry og det forhold fortsætter i sæson 8. Det fortæller Kim Raver, der spiller Dr. Teddy Altman i Grey’s Anatomy.

– Teddy er endelig, og for første gang, ude af de forhold som hun troede var noget særligt, men som viste sig ikke at være noget som helst. Og hun er glad for at være ude af trekantsdramaet med Owen og Christina, siger Kim Raver til tvguide.com, og slår fast:

– Hende og Henry er virkelig forelskede, så det er en god tid for hende.

Og den gode tid kan godt vare ved, for Scott Foley, der spiller Henry i serien, vil være at finde i Grey’s Anatomy i noget tid, forsikrer Shonda Rhimes, der er seriens producer.

Det er ikke kun i kærlighedsforholdet, der bliver mere at se til for Dr. Teddy i Grey’s Anatomy sæson 8. Også det noget anstrengte forhold til Christina Yang udvikler sig i en positiv retning.

– Teddy forsøger at møde hende med ydmyghed, fordi Cristina ser, at hun er et geni, men hun mangler de helt store og grundlæggende dele af at være en god læge, forklarer Kim Raver.

Grey’s Anatomy sæson 8 åbner med et to timer langt dobbeltafsnit på amerikansk tv i aften. Se her hvad der er i vente for Meredith, Derek, Christina og alle de andre allerede i aften:

 

Populært