Connect with us

Nyheder

HBO klar med ny miniserie om krig

Sammen med BBC skal HBO, der stod bag storserien Band of Brothers, lave endnu en miniserie om krig – denne gang om Første Verdenskrig.

Published

on

Der er god grund til at skrue op for forventningerne allerede nu – BBC og HBO har givet ‘thumbs up’ til miniserien Parade’s End, der bliver en filmatisering af fire noveller om Første Verdenskrig, skriver deadline.com.

HBO er efterhånden blevet en slags eksperter i netop denne genre, miniserier om krig. Blandt de største produktioner er de storslåede Band of Brothers og The Pacific (begge af Steven Spielberg og Tom Hanks) samt Generation Kill, der handler om 2003-invasionen i Irak.

Parade’s End tilfører dog et nyt element til de ovennævnte, da serien i høj grad også er en kærlighedshistorie, og dermed ikke udelukkende har fokus på krigens blodige alvor og fatale konsekvenser.

Benedict Cumberbatch har tidligere spillet soldat, her i filmen Atonement.

Miniserien Parade’s End er skrevet af Oscar-vinderen Tom Stoppard (Shakespeare in Love) og får de to britiske skuespillere Benedict Cumberbatch (Atonement, Sherlock) og Rebecca Hall (Vicky Christina Barcelona, The Prestige) i hovedrollerne. Serien skal instrueres af Susanna White, der blev nomineret til en Emmy for førnævnte Generation Kill.

Parade’s End er baseret på fire højt roste noveller af Ford Madox Ford, der alle blev udgivet mellem 1924 0g 1928. Tvserien udspiller sig i slutningen af Første Verdenskrig, der dermed danner rammen om fortællingen om trekantsdramaet mellem den engelske aristokrat Christopher Tietjens (Cumberbatch), hans smukke med onde kone Sylvia (Hall) og den unge kvinderetsforkæmper Valentine Wannop, som Tietjens forelsker sig hovedkulds i.

Parade’s End er i fem afsnit af hver en times varighed. BBC forventer, at tvserien får premiere engang i 2012.

Populært