Connect with us

tvserie.dk

Homeland kommer nu som lydbog

Nyheder

Homeland kommer nu som lydbog

Successerien Homeland er netop begyndt på 3. sæson på DR, og nu kan du også lytte til Homeland på din ipod – helt gratis!

Homeland har netop taget hu på sin tredje sæson – også på DR, som viser Homeland hver søndag aften. Men hvis du ikke har fået nok søndag aften når afsnittet slutter, så har du nu mulighed for at hente korte lydbøger fra Homeland-universet.

For folkene bag Homeland har lavet en aftale med firmaet Audible, der lever af at sælge lydbøger, om at seriens stjerne Damian Lewis fortæller om sin karakters forhistorie.

Sådan slap Homelands Nick Brody fri fra fangeskab

Lydfortællingerne handler om hvordan Damian Lewis karakter Nick Brody slap fri fra fangeskab og kom hjem til USA i sæson 2. Det er Damian Lewis selv der har indtalt fortællingen, som kan hentes hos Audible.com.

Den første historie hedder Homeland: Phantom Pain og det er muligt at hente den gratis. Der er et par lydbøger mere på vej fra serien, og det vil blive frigivet senere på sæsonen. Her vil Claire Danes også indtale en fortælling.

Få et tættere forhold til Homelands Nick Brody

– Homeland-historien på Audible har givet min karakter, Nick Brody, mulighed for at skabe et mere intimt og personligt forhold til seriens fans, og den lægger flere lag og mere dybde ind i den historie som Homeland fortæller denne sæson, lyder det fra Damian Lewis.

Du kan klikke dig over til Homeland-fortællingen hos Audible og hente lydbogen med det samme!

More in Nyheder

To Top