Forbind med tvserie.dk

Nyheder

Homeland officielt forlænget med sæson 4

Der kommer også en sæson 4 af Homeland som vises på DR – det er fortæller tvstationen AMC, der samtidig forlænger deres nye dramaserie Masters of Sex

Udgivet for

den

Homeland fortsætter også efter sæson 3. Det er officielt efter tvkanalen AMC, der viser Homeland, har meldt ud, at de har givet grønt lys til Homeland sæson 4, som skal vises næste år.

Nyheden om en ny sæson af Homeland kommer på et tidspunkt, hvor serien er mere i modvind end på noget andet tidspunkt siden premieren. Homeland har fra begyndelsen været en af anmeldernes favoritter, men de seneste par afsnit af seriens 3. sæson har ikke fået de samme roser som de to tidligere sæsoner.

Viser DR Homeland Sæson 4?

Herhjemme har DR købt rettighederne til Homeland, og kanalen viser for tiden seriens tredje sæson hver søndag aften. Så det virker sandsynligt, at også seriens fjerde sæson skal vises på statsradiofoniens moderkanal. Men DR har ikke meldt noget ud endnu.

På tråds af anmeldernes øgede kritik af Homeland, er seertallene stadig ikke påvirket. Der er flere seere i sæson 3 end på noget andet tidspunkt i seriens levetid, og et af afsnittene, der blev vist i Oktober, var det mest sete i serien overhovedet. Så det er ikke så mærkeligt, at AMC vil have flere afsnit.

Homeland og Masters of Sex forlænget

Det er ikke kun Homeland, som får en ny sæson på AMC. Den nye serie Masters of Sex har også fået en sæson mere. Serien udspiller sig i 1950’ernes USA og handler om de to forskere, William Masters og Virginia Johnson, der bliver berømte for at lære amerikanerne om sex, i en tid hvor ingen taler om det.

Michael Sheen og Lizzy Caplan har hovedrollerne i Masters of Sex, som får masser af roser fra anmelderne. Og næste år kommer der altså en sæson 2 af serien på AMC. Masters of Sex bliver endnu ikke vist på dansk tv.

Nyheder

Netflix laver Game of Thrones Samurai-kopi

Udgivet for

den

Age of Samurai kommer på Netflix

Jagten på arvtageren til Game of Thrones er gået ind. Og der er ingen garanti for, at det bliver HBO, der står bag den. I hvert fald vil Netflix give dem kamp til stregen med den nye serie Age of Samurai. Den udspiller i det feudale Japan, og bliver beskrevet som Game of Thrones, bare med samuraier.

Age of Samurai handler krig og konflikt mellem lokale kongedømmer og krigsherrer i Japan, der slås om magten. Men selvom det nok skal blive blodigt skal du ikke regne med drage-ild og white walkers. For Netflix laver serien sammen med det nordamerikanske muesum The Smithsonians tvkanal i Canada, så det er meningen serien skal være historisk korrekt.

Men lidt drager er der da med i Age of Samurai. For hovedrolle-figuren har tilnavnet ‘den én-øjede drage’, et navn han fik, efter han som ganske ung plukkede sit ene øje ud for at undgå en koppe-infektion. Som 17-årig bliver han leder for en samurai-klan og sætter et tydeligt aftryk på sin omverden. I virkeligheden hed dragen Date Masamune, og var en japansk folkehelt, der har inspireret masser af fortællinger og tv serier. ifølge deadline.com skulle hans samurai-hjelm endda inspireret Darth Vaders udseende i Star Wars.

Age of Samurai bliver optaget i Japan, Canada og USA, og rammer efter planen Netflix senere på året.

Continue Reading

Nyheder

Suits Sæson 5 på Netflix: Se den nu

Udgivet for

den

Mike og Harvey er tilbage og du kan se dem i Suits sæson 5 på Netflix nu!

I Suits har den garvede og succesfulde New York advokat Harvey Spector taget den unge, begavede Mike under sine vinger. Mike lader som om han er advokat med eksamen fra Harvard – og selvom det er ulovligt, så får han lov at kaste sig over de sager, der kommer forbi Harveys hjørnekontor.

Heldigvis har Mike andre værdifulde egenskaber, der gør at Harvey hjælper ham med at dække over hemmeligheden, og sammen prøver de at redde deres advokatfirma, og hjælpe dem der ikke kan hjælpe sig selv.

Suits sæson 5 på Netflix: Spoliere fra sæson fire!

Da vi forlader Suits ved udgangen af sæson 4, sker der store omvæltninger for vores helte: Suits sæson 5 på Netflix

Mike og Rachel får endelig taget det store spring og er nu officielt forlovede! Hvad skulle dog kunne gå galt? Rachels far er givetvis ikke helt vild med ideen på den lange bane, og hvad med Mikes hemmelighed?

Donna forlader Harvey og arbejder nu for Team Litt. Hun har jo gjort det for at hjælpe Harvey, men vel også lidt for at blive værdsat igen? Sæson fem skal nok svare på om Donna bliver hængende hos Louis. Han er da i hvert fald mere taknemmelig for hendes indsats, end Harvey har haft for vane at vise.

Jessica ser ud til at have forlist sit forhold til Malone i sæson 4 af Suits – men måske kan det reddes? Det kræver nok noget af det der ærlighed, som Jessica ikke er alt for meget at dele ud af i Suits sæson fem.

Suits sæson 5 på Netflix er ikke den sidste

Der er fem sæsoner af Suits på Netflix lige nu. Men den 7. sæson af serien er lige på trapperne i USA, hvor kanalen USA Network, producerer og viser serien.

De nye sæsoner af Suits lander typisk på Netflix et år efter de har været vist i USA.

USA Network har for vane, at bide Suits sæsonerne over i to: Første halvdel af sæsonen bliver vist hen over sommeren, og så bliver anden halvdel vist fra januar måned. Det vil sige, at den sjette sæson af Suits formodentlig lander på Netflix til foråret 2018 – cirka et år efter det sidste afsnit løb over skærmene i USA.

Heldigvis er hele Suits sæson 5 på Netflix i Danmark lige nu, med samtlige 16 afsnit. Så der er da noget at kaste sig over, indtil næste sæson kommer.

Continue Reading

Nyheder

Kultserie får pludselig en femte sæson på Netflix

Udgivet for

den

Arrested Development sæson 5 på Netflix

Det er snart fire år siden kult-komedien Arrested Developments fjerde sæson fik premiere på Netflix.

Siden dengang har der verseret rygter om en film eller måske endda endnu en hel sæson om den dysfunktionelle Bluth-familie.

Og nu ser det ud til, at sæson fem af Arrested Development faktisk er tæt på at blive virkelighed. For alle de store skuespilnavne, der har været med i serien hidtil, har sagt ja til at deltage i en ny sæson.

-Jeg tror vi er meget tæt på endelig at lykkes med det. Alle skuespillerne er med på den, og de har sagt ja til vores kontrakttilbud. Det har været den sværeste del, siger seriens producer, Brian Grazer, til The Wrap.

Grazer sagde allerede i 2015, at der ville komme flere afsnit af serien, men siden da har der været stille om Arrested Development.

Men nu antyder Grazer, at nye afsnit kan komme snart. Men han siger ikke noget om hvorvidt de nye afsnit kommer på Netflix. Men da det var streaming-tjenesten, der reddede serien i 2013 og udgav den seneste sæson, virker det sandsynligt, at du kan se de nye afsnit på Netflix.

Continue Reading

Populært