Connect with us

Du kan godt forberede dig på en weekend foran tv’et i slutningen af februar! For den 27. februar får House of Cards sæson 3 premiere på Netflix. Og som sædvanlig bliver hele sæsonen frigivet på samme tid, så du kan sluge en hel sæson uden ventetid.

Der er 13 afsnit i den kommende tredje sæson af House of Cards og det er, som i de to første sæsoner, Kevin Spacey, der spiller den altdominerende hovedrolle.

Læs også: Kedelig start på House of Cards sæson 3

House of Cards handler om politikeren Frank Underwood og hans vej til den absolutte top i amerikansk politik. I slutningen af sæson 2 af House of Cards lykkes det Frank Underwood at vippe den siddende præsident af pinden, og skifte pladsen som vicepræsident ud med præsidentposten. Men det har krævet andres blod, Franks sved og en smule falske tårer at komme så langt. Og kan alle hemmelighederne fra de to første sæsoner forblive begravede, eller kommer de til at vælte korthuset i sæson 3?

Læs også: Få overblikket over hvem Frank Underwood har kørt over

Bliver House of Cards Sæson 3 den sidste?

Det er sandsynligt, at sæson 3 af House of Cards bliver den sidste. I hvert fald var der fra begyndelsen kun planlagt to sæsoner, og den tredje skulle der overtalelse fra Netflix-cheferne til, for at få i hus. Superinstruktøren David Fincher, der instruerede flere afsnit i sæson 1, var slet ikke med i sæson 2 og er det heller ikke i 3’eren.

Kevin Spacey er rykket op i den lønmæssige superliga blandt tv-stjerner, og tjener angiveligt 500.000 dollars pr afsnit af House of Cards. Han er kun overgået af Mark Harmon fra NCIS og de to hovedrolleindehaver Jon Cryer og Ashton Kutcher fra Two and a Half Men, så det er da sandsynligt, han kan overtales til at lave endnu en sæson.

House of Cards fik hele 9 Emmy-nomineringer efter den første sæson, og det var for alvor med til at åbne døren for, at streamingtjenesten kunne begynde at producere sine egne serier, som det siden er sket med Orange is the new Black og Hemlock Grove.

Populært