Mad Men stjerne: Jeg regner hele tiden med min rolle bliver aflivet

Jessica Paré spiller rollen som Don Drapers unge kone. Men det holder ikke alt for længe, hvis man skal tro hende selv!

Den notoriske kvindebedårer, Don Draper, giftede sig med en unge smuk kvinde i sidste sæson af Mad Men. Men det er ikke specielt nemt at være Don Drapers kone – det fortæller Jessica Paré, der faktisk hele tiden regner med at få at vide, at hendes tid som Drapers seneste erobring nu også er ovre.

Til New York Magazine fortæller Paré, hvordan hun mener den sandsynlige fremtid for hendes rolle som Megan Draper ser ud:

– Jeg plejer at beskrive det med to ord: Lukket kiste. Jeg tror en sæsonpremiere åbner med et billede af en lukket kiste, der bliver klippet til Dons bedrøvede ansigt i det øjeblik han blinker til en blondine blandt deltagerne i bistættelsen. Og så er det farvel Megan, fortæller Jessica Paré om forventningerne.

Fra begyndelsen regnede Jessica Paré slet ikke med at få så fremtrædende en rolle i Mad Men som det er endt med.

– Hver gang jeg var med i et afsnit anede jeg ikke om jeg ville komme tilbage. Jeg var bare glad for at sidde i baggrunden når de optog en scene i receptions-området, fortæller Jessica Paré til New York Magazine.

I den nyeste 5. sæson af Mad Men har Jessicas rolle som Meg fået en særdeles fremtrædende placering overfor Jon Hamms rolle som Don. Ikke mindst i det halvanden time lange premiereafsnit får hun meget skærmtid. Så det ser ikke ud til hun forsvinder lige foreløbig. Men man ved jo aldrig hvad Don Draper kan finde på.

Som optakt til Mad Men sæson 5 fortalte Jon Hamm da også, at vi skal regne med at Don Draper udforsker sit forhold til Christina Hendricks karakter Joan – så det kan måske sætte noget i gang.

Der er lukket for kommentarer.