Forbind med tvserie.dk

Nyheder

Officielt: 30 Rock, Parks and Recreation, The Office og Community fortsætter

En stribe af de mest populære komedieserier er i dag blevet forlænget med yderligere en sæson. Glæd dig blandt andet til gensyn med Parks and Recreation, 30 Rock, The Office og Community.

Udgivet for

den

Efter længere tids spekulation om alle fire seriers fremtid, er det nu officielt, at du også efter sommerferien kan glæde dig til komedierne 30 Rock, Parks and Recreation, The Office og Community.

30 Rock har været på vippen efter markant faldende seertal, der på det sidste afsnit kun lige nåede over tre millioner amerikanske seere. Men alligevel har NBC valgt at give 30 Rock mulighed for at få rundet serien ordentligt af, dog kun med en forkortet sæson på 13 afsnit. Det skriver Tvguide.com.

Der har som nævnt været en del mediedebat omkring seriens fremtid, ikke kun på grund af den dalende seer-interesse. I sidste måned begyndte af seriens store stjerner, Alec Baldwin, således at tweete om, at han var glad for at slippe væk fra NBC i tide. Det satte for alvor gang i den diskussion, der nu kan forstumme med den forlængelse af serien, der også giver os 30 Rock sæson 7. Mere om postyret her.

Amy Poehler spiller Leslie Knope i Parks and Recreation.

Også Parks and Recreation er blevet forlænget med yderligere en sæson, seriens femte. Efter en spændende afslutning på seriens fjerde sæson, der har handlet rigtig meget om Lesley Knopes valgkamp, kan holdet bag serien nu for alvor begynde at arbejde frem imod endnu en sæson.

Ifølge Tvline.com er komedien nemlig blevet forlænget med en Parks and Recreation sæson 5 på i alt 22 afsnit.

På papirfabrikken Dunder Mifflin har der i særklasse været gang i både spekulationer og rygter i denne sæson. Siden seriens store stjerne Steve Carell forlod The Office efter sidste sæson, har der været massevis af historier om både spin-off serier, lave seertal, skuespillerflugt og lukning af serien.

Alt det er dog nu fortid, da The Office ifølge Zap2it nu officielt er forlænget med en sæson 9. Der sker efter at stjernerne John Krasinski, Ed Helms og Jenna Fischer tidligere på ugen forlængede deres kontrakter med serien, så de også omfattede The Office sæson 9.

Endelig er også Community efter en mere end almindeligt turbulent sæson nu også officielt forlænget med en fjerde sæson. Efter en længere pause midtvejs på sæsonen efter faldende seertal, vendte serien efter jul tilbage til fremgang og masser af omtale, blandt andet sikret af Chevy Chase, der pludselig kom med en drastisk kritik af sin rolle i serien og serien i sin helhed. En kritik han dog trak tilbage få dage senere.

Uanset, så er kan du nu glæde dig til endnu 13 afsnit med The Greendale Seven i Community sæson 4.

Der er i det hele taget rigtig godt gang i forlængelserne af de amerikanske tvserier lige nu. Blandt andet er også Private Practice, Apartment 23, Up All Night, Whitney, Body of Proof, Last Man Standing, Parenthood, Law & Order: SVU, Smash, Grimm, Nikita, Gossip Girl, Castle blevet forlænget med yderligere en sæson.

Nyheder

Netflix laver Game of Thrones Samurai-kopi

Udgivet for

den

Felice Beato - Britannica

Jagten på Game of Thrones arvtager er gået ind. Og der er ingen garanti for, at det bliver HBO, der står bag den. I hvert fald vil Netflix give dem kamp til stregen med den nye serie Age of Samurai. Den udspiller i det feudale Japan, og bliver beskrevet som Game of Thrones, bare med samuraier.

Age of Samurai handler krig og konflikt mellem lokale kongedømmer og krigsherrer i Japan, der slås om magten. Men selvom det nok skal blive blodigt skal du ikke regne med drage-ild og white walkers. For Netflix laver serien sammen med det nordamerikanske muesum The Smithsonians tvkanal i Canada, så det er meningen serien skal være historisk korrekt.

Men lidt drager er der da med i Age of Samurai. For hovedrolle-figuren har tilnavnet ‘den én-øjede drage’, et navn han fik, efter han som ganske ung plukkede sit ene øje ud for at undgå en koppe-infektion. Som 17-årig bliver han leder for en samurai-klan og sætter et tydeligt aftryk på sin omverden. I virkeligheden hed dragen Date Masamune, og var en japansk folkehelt, der har inspireret masser af fortællinger og tv serier. ifølge deadline.com skulle hans samurai-hjelm endda inspireret Darth Vaders udseende i Star Wars.

Age of Samurai bliver optaget i Japan, Canada og USA, og rammer efter planen Netflix senere på året.

Continue Reading

Nyheder

Suits Sæson 5 på Netflix: Se den nu

Udgivet for

den

Mike og Harvey er tilbage og du kan se dem i Suits sæson 5 på Netflix nu!

I Suits har den garvede og succesfulde New York advokat Harvey Spector taget den unge, begavede Mike under sine vinger. Mike lader som om han er advokat med eksamen fra Harvard – og selvom det er ulovligt, så får han lov at kaste sig over de sager, der kommer forbi Harveys hjørnekontor.

Heldigvis har Mike andre værdifulde egenskaber, der gør at Harvey hjælper ham med at dække over hemmeligheden, og sammen prøver de at redde deres advokatfirma, og hjælpe dem der ikke kan hjælpe sig selv.

Suits sæson 5 på Netflix: Spoliere fra sæson fire!

Da vi forlader Suits ved udgangen af sæson 4, sker der store omvæltninger for vores helte: Suits sæson 5 på Netflix

Mike og Rachel får endelig taget det store spring og er nu officielt forlovede! Hvad skulle dog kunne gå galt? Rachels far er givetvis ikke helt vild med ideen på den lange bane, og hvad med Mikes hemmelighed?

Donna forlader Harvey og arbejder nu for Team Litt. Hun har jo gjort det for at hjælpe Harvey, men vel også lidt for at blive værdsat igen? Sæson fem skal nok svare på om Donna bliver hængende hos Louis. Han er da i hvert fald mere taknemmelig for hendes indsats, end Harvey har haft for vane at vise.

Jessica ser ud til at have forlist sit forhold til Malone i sæson 4 af Suits – men måske kan det reddes? Det kræver nok noget af det der ærlighed, som Jessica ikke er alt for meget at dele ud af i Suits sæson fem.

Suits sæson 5 på Netflix er ikke den sidste

Der er fem sæsoner af Suits på Netflix lige nu. Men den 7. sæson af serien er lige på trapperne i USA, hvor kanalen USA Network, producerer og viser serien.

De nye sæsoner af Suits lander typisk på Netflix et år efter de har været vist i USA.

USA Network har for vane, at bide Suits sæsonerne over i to: Første halvdel af sæsonen bliver vist hen over sommeren, og så bliver anden halvdel vist fra januar måned. Det vil sige, at den sjette sæson af Suits formodentlig lander på Netflix til foråret 2018 – cirka et år efter det sidste afsnit løb over skærmene i USA.

Heldigvis er hele Suits sæson 5 på Netflix i Danmark lige nu, med samtlige 16 afsnit. Så der er da noget at kaste sig over, indtil næste sæson kommer.

Continue Reading

Nyheder

Kultserie får pludselig en femte sæson på Netflix

Udgivet for

den

Arrested Development sæson 5 på Netflix

Det er snart fire år siden kult-komedien Arrested Developments fjerde sæson fik premiere på Netflix.

Siden dengang har der verseret rygter om en film eller måske endda endnu en hel sæson om den dysfunktionelle Bluth-familie.

Og nu ser det ud til, at sæson fem af Arrested Development faktisk er tæt på at blive virkelighed. For alle de store skuespilnavne, der har været med i serien hidtil, har sagt ja til at deltage i en ny sæson.

-Jeg tror vi er meget tæt på endelig at lykkes med det. Alle skuespillerne er med på den, og de har sagt ja til vores kontrakttilbud. Det har været den sværeste del, siger seriens producer, Brian Grazer, til The Wrap.

Grazer sagde allerede i 2015, at der ville komme flere afsnit af serien, men siden da har der været stille om Arrested Development.

Men nu antyder Grazer, at nye afsnit kan komme snart. Men han siger ikke noget om hvorvidt de nye afsnit kommer på Netflix. Men da det var streaming-tjenesten, der reddede serien i 2013 og udgav den seneste sæson, virker det sandsynligt, at du kan se de nye afsnit på Netflix.

Continue Reading

Populært