Connect with us

Nyheder

Så er Buffy tilbage på TV

Sarah Michelle Gellar, der spillede Buffy, har været væk fra skærmen i 8 år – men til efteråret er hun tilbage i ny serie!

Published

on

Sarah Michelle Gellar brugte 7 sæsoner på at rydde ud blandt vampyrer og dæmoner i den lille by Sunnydale. Men i 2003 lukkede Buffy The Vampire Slayer, og Gellar kastede sig over en filmkarriere – som dog aldrig rigtig tog fart.

Nu er hun tilbage på skærmen, og der er ifølge hende selv to gode grunde til det har taget så længe. Den første er hendes 20 måneder gamle datter, som hun har med skuespilleren Freddie Prinze Jr. Datteren er nu gammel nok til, at Gellar vil begynde at arbejde og en tv-rolle giver tid til hun også kan være mor.

Den anden store forhindring har været at finde den rigtige rolle. Men den er nu klaret med serien ‘Ringer’, hvor Gellar skal spille hele to karakterer – og der er meget at glæde sig til.

Ringer bliver til på den samme kanal, som gav hende succes med Buffy. Kanalen hed dengang The WB, men hedder i dag The CW.

Gellar skal spille Bridget, der er raget uklar med nogle grimme mafia-typer. For at slippe ud af balladen overtager hun sin tvillingesøsters identitet – søsteren er væk og ingen ved hvor. Men Det viser sig, at der er en grund til søsteren Siobhan, er væk, for hun er raget uklar med blandt andre FBI, og har også masser af problemer – som Bridget nu skal slås med.

Til tvline.com siger Sarah Michelle Gellar, at man skal regne med at se mest til Bridget, men at Siobhan aldrig vil være ude at billedet i længere tid.

– Jeg blev simpelthen fascineret af serien og af folkene, der laver den. Vi snakker om at lave noget af serien fra den ene tvillings perspektiv og andre fra den andens perspektiv. Der vil være flashbacks for at opklare hvordan de to piger er endt hvor de er. Mit mål er at sørge for begge de to piger kommer til live, siger Gellar, der kan se sig selv på skærmen i hele to udgaver, til efteråret.

Foto: (C) The WB/CW

Populært