Se House of Cards på Netflix med kommentarer fra instruktørerne

Nu kan du høre hvordan super-instruktør David Fincher planlagde den visuelle stil I House of Cards på Netflix

Der var seks super-instruktører bag kameraet til optagelserne af første sæson af den Emmy-belønnede serie House of Cards på Netflix. Og nu kan du høre instruktørerne fortælle om deres oplevelse på nye kommentarspor på House of Cards. Det er en bonus-feature som Netlix netop har frigivet.

Alle seks instruktører, David Fincher, James Foley, Joel Schumacher, Charles McDougall, Carl Franklin og Allen Coulter fortæller om de valg de foretog i de afsnit som de står for. Funktionen kan du også finde på den danske udgave af Netflix, hvor du kan se House of Cards.

House of Cards vandt Emmy-statuer sidste år og er nomineret til flere Golden Globe priser. Generelt er serien flot anmeldt og har givet streamingtjenesten Netflix masser af roser for at levere originalt indhold i meget høj kvalitet.

House of Cards sæson 2 bliver frigivet på Netflix den 14. februar og den byder ganske givet på endnu flere politiske rævekager og på meget mere Kevin Spacey.

Der er lukket for kommentarer.