Se traileren til dansk instruktørs nye Stephen King serie

Niels Arden Oplev instruerer ny amerikansk storserie, baseret på en prisbelønnet bog af gyserforfatteren Stephen King

Den danske instruktør Niels Arden Oplev har fået fodfæste i Hollywood efter succesen med filmen Mænd der hader kvinder. Nu står han bag kameraet på indspilningen af serien Under The Dome, der bygger på forfatter Stephen Kings bog af samme navn.

Under the Dome handler om en lille amerikansk by i staten Maine, der pludselig og helt uforklarligt bliver fanget under en gigantisk usynligt kraftfelt, som ingen ved hvor kommer fra. Fly flyver ind i kapslen og styrter ned i flammehav, mens mennesker, der står der hvor feltet rammer, bliver skåret i to. Nu er byen pludselig helt afskåret fra omverden af en usynlig mur – og så begynder uroen at ulme.

Niels Arden Oplev Under The Dome
Stephen King (tv.) og Niels Arden oplev (midten) på settet til Under The Dome

Niels Arden Oplev har også instrueret serien Unforgettable og filmen Dead Man Down siden Mænd som hader kvinder åbnede Hollywoods øjne for den danske filmmager. I første omgang skal Oplev stå for seriens premiereafsnit.

I Stephen Kings bog fra 2009 er den lille by kun fanget under glas i få dage, men i serien skal borgerne i byen indstille sig på et længere ophold.

For i følge Brian K. Vaughn, der er seriens forfatter som også har skrevet til Lost, så har Stephen King hjulpet med at hive personer, temaer og stemninger ud, så forfatterne på serien, kunne lave et længere forløb til tv.

Under The Dome får premiere på den amerikanske tvkanal CBS den 24. juni i år, og der er planlagt 13 afsnit. Men CBS har ikke meldt ud om der er basis for endnu en sæson – det bliver nok først besluttet, når tvcheferne ved om Under The Dome hitter hos seerne.

Hovedrollerne i Under The Dome spilles af Dean Norris (Breaking Bad) Mike Vogel (Pan Am) og Rachelle Lefevre (Twilight).

Der er lukket for kommentarer.