Connect with us

Nyheder

Se videoer fra Charlie Sheens nye serie Anger Management

Published

on

Premieren på Charlie Sheens nye komedieserie Anger Management nærmer sig med hastige skridt.

Derfor er FX, der står bag serien, begyndt at producere en stribe teasere og promos til serien, der får amerikansk premiere den 28. juni.

Der er endnu ikke kommet officielle billeder fra selve serien, så indtil videre må vi nøjes med disse promo-videoer, hvor Sheen omtaler serien, der ser ud til at have fået en catch-frase, der lyder: ‘Come on, everyone deserves a 24. chance’ – eller på dansk ‘Kom nu, alle fortjener da en 24. chance’.

En af nedenstående videoer tager lidt pis en del af den omtale, som Charlie Sheen sidste år fik, da han efter den famøse verbale infight med skaberen af Two and a Half Men, Chuck Lorre, blev fyret fra serien. Her omtalte blandt andet Chuck Lorre Charlie Sheen som et ‘train wreck’, altså en total katastrofe.

Men nu er Charlie Sheen tilbage i sin nye serie Anger Management, hvor Sheen spiller en terapeut, der arbejder med håndtering af ekstrem vrede (anger management). Det viser sig dog ret hurtigt, at han muligvis burde starte med at give sig selv en grundig session for netop det problem!

Herunder kan du se et par af de promos, som FX har produceret for Anger Management.

Du kan se endnu flere videoer fra Anger Management her.

Populært