Connect with us

Nyheder

The Sopranos James Gandolfini vender tilbage til HBO

Gandolfini leder efter en ny hitserie og Big Dead Place ser ud til at være hans vej tilbage på tvkanalen HBO

Published

on

James Gandolfini, der spillede Tony Soprano i serien The Sopranos, har begyndt arbejdet på en ny serien kaldet Big Dead Place. Igen sker det hos tvkanalen HBO.

Allerede tilbage i 2006 tilkendegav HBO, at man var interesseret i at se mere til James Gandolfini efter The Sopranos. Derfor lavede de to parter en aftale om at udvikle et nyt projekt til skuespilleren.
Siden dengang har der været gang i flere projekter, men ingen af dem er nogensinde kommet videre end idéfasen.

Bedre udsigter har serien Big Dead Place, der har fået Peter Gould, en af forfatterne på hitserien Breaking Bad, ombord til at skrive og producere.

The Big Dead Place er baseret på de erindringer som Nicholas Johnsons skrev under sin tid som udstationeret forsker på antarktis under USA’s arktiske forskningsprogram. Johnson havde store drømme om at udforske arktis, men han fandt kun bureaukrati, kedsomhed og alkohol i sin tid på sydpolen.

The Sopranos sluttede i 2007 og siden da har Gandolfini været med i flere film, uden det dog er lykkedes at få samme anerkendelse som tvserien om gangsterne i New Jersey kastede af sig. Dog er filmen In The Loop værd at se, men det er der flere end Gandolfini, der fortjener æren for.

Tidligere i år fandt Gandolfini atter sammen med manden bag The Sopranos, David Chase, for at lave filmen Twylight Zones, der kommer i biograferne i 2012.

Edie Falco, der spillede Tony Sopranos kone i The Sopranos, har også sine egen serie på HBO. Den hedder Nurse Jackie. Hun har for nylig udtalt, at hun stadig anser det for sandsynligt, at der kommer en Sopranos film.

Populært