Connect with us

Nyheder

Tidsrejser skal holdes ude af kinesisk tv

Kinas regering mener tidsrejser er for fjollet og fremmer overtro og tro på reinkarnation

Published

on

Det er slut med at bruge tidsrejser for underholdningens skyld på kinesisk tv. Nye retningslinjer fra den Kinesiske stats Radio, Film og TV-administration fremlægger helt nye regler, der specifikt gør op med de farlige og amoralske tidsrejser på tv og i film!

Den kinesiske stats administration af Radio, Film og TV præsenterede de nye retningslinjer den 31. marts. Begrundelsen lyder blandt andet:

– Tidsrejser peger på en mangel på positive tanker og betydning.  Indgyder til myter, har monstrøse og mærkelige årsager, bruger absurd taktik, og kan endda fremme feudalismen, overtro, fatalisme og reinkarnation, skriver New York Times.

Der er ikke tale om et direkte forbud mod at bruge tidsrejser i serieafsnit og film, men som altid med retningslinjer fra den kinesiske stat, er reglerne ikke lavet for sjov. Kinas statslige tv, CCTV, har ikke noget i klemme, men den private tvstation Hunan Television har den populære serie Palace, der handler om en kvinde, som bliver forelsket i en prins på et billede, og på magisk vis bliver transporteret tilbage til Qing dynastiets tid.

Talspersonen for den kinesiske stat har afvist at uddybe hvorfor man har valgt at udgive nye retningslinjer for tidsrejser i film, radio og tv, men det betyder nok at man skal kigge langt efter Michael J. Fox-komedierne ‘Tilbage til fremtiden’ på kinesisk tv i den kommende tid.

Populært