Connect with us

Nyheder

Yabba dabba doo – ny Flintstones tvserie er på vej

Fox bekræfter, at Seth MacFarlane, der er manden bag American Dad, Family Guy og The Cleveland Show, skal udvikle en ny udgave af den populære stenalder-komedie.

Published

on

Fox bekræfter, at Seth MacFarlane, der er manden bag American Dad, Family Guy og The Cleveland Show, skal udvikle en ny udgave af den populære stenalder-komedie.

Skaberen af en række af USAs mest populære animationskomedier, Seth MacFarlane, har igennem længere tid puslet med ideen om et re-make af den klassiske tegnefilmsserie The Flintstones. Nu har han omsider overbevist Fox om ideen.

Direktøren for Fox Entertainment, Kevin Reilly, bekræfter overfor Deadline.com, at beslutningen er truffet og fortæller, at produktionen af serien begynder til efteråret med målsætning om amerikansk premiere i 2013.

– The Flinstones er blandt de sjoveste og mest elskede karakterer i tv-historien, og vi kan derfor næsten ikke vente med at skulle introducere dem for en helt ny generation på Fox. Kanalen har i lang tid været hjemsted for ikoniske som familien Simpson og familien Griffin, så jeg er slet ikke i tvivl om, at familien Flintstone og familien Rubbles kommer til at passe perfekt ind, siger Kevin Reilly.

Seth MacFarlane er manden, der skal kreere den nye tvserie om The Flintstones.

Seth MacFarlane, der skal skabe den nye tvserie om The Flintstones, fortæller til Deadline.com, at hans allerførste tegning som to-årig var af Fred Flintstone og at han blandt andet derfor glæder sig til at skulle i gang med projektet.

– Det er for mig meget passende og cirklen er dermed fuldendt for mig, når jeg nu får lov at skabe den nyeste udgave af serien. Og så synes jeg omsider, at Amerika er ved at være klar til en animeret sit-com om en overvægtig og uintelligent fyr med en kone, der er alt for god til ham, joker MacFarlane med fine, ironiske referencer til Fox’s andre animerede komedier, der stort set er skåret over netop den skabelon.

Den nye The Flinstones serie bliver i øvrigt til i et interessant samarbejde mellem to af de store studier, 20th Century Fox Television og Warner Bros. Television, og forventes som sagt at få amerikansk premiere i 2013.

Populært