Connect with us

Hollywood Hype

Oceans 11-stjerne klar med ny komedieserie

Don Cheadle, der var fast inventar side om side med George Clooney og Brad Pitt i Oceans-filmene, er nu klar med sin egen komedieserie

Published

on

Don Cheadle rullede sig ud med sin britiske accent i alle tre, af de populære Oceans-film, hvor han spillede overfor George Clooney, Matt Damon, Brad Pitt og mange andre store stjerner. Men nu rykker han ind på den lille skærm, og her er det Don Cheadle,  der tager sig af den altoverskyggende hovedrolle.

Cheadles nye serie hedder House of Lies, hvor han spiller en hårdfør management-konsulent, der ikke lader måting som moralske skrupler stå i vejen for succes. Serien er baseret på bogen med den lange, men også meget sigende titel; House of Lies: How Management Consultants Steal Your Watch and Then Tell You the Time.

Historiens omdrejningspunkt er to duellerende konsulent-virksomheder, der gør hvad de kan for at spænde ben for hinanden mens de samtidig løser kundernes problemer og letter dem for store honorarer.

Tvkanalen Showtime, der også står bag seriemorder-serien Dexter, har fundet bogen fra 2005 frem, og gjort den klar til tv. Men selvom beskrivelsen måske lyder mest som en dramaserie, så skulle der være tale om en komedie i stil med Californication – som Showtime i øvrigt også står bag.

Don Cheadle spiller som sagt hovedrollen, som konsulenten Marty Kaan. Kristin Bell (Veronica Mars, Heroes) spiller Jeannie, en hårdfør og klog business-kvinde der er Cheadles kollega, og så er der en håndfuld mere eller mindre kendte navne på de resterende pladser, fx; Greg Germann (Ally McBeal) Ben Schwartz (Parks And Recreation) og Mo Gaffney (That 70’s show).

Serien har lige præsenteret et pilotafsnit og Showtime har bestilt yderligere 11 episoder så den første sæson rammer 12 i alt. Det er meningen House of Lies officielt skal debutere til efteråret.

Populært